Humanisten

Online læsemagasin for filantroper

Svære tider – hvad gør du!

Svære tider

Svære tider
Vi lever i en tid, som lige i øjeblikket kan forekomme som rigtig svær. Svær i forhold til den dagligdag vi normalt har haft. I forhold til den frihed vi er vant til at have. Frihed til at rejse, frihed til at arbejde, frihed til at samles og fejre. Der er i de her tider mennesker, som har mistet arbejde, jobmuligheder, penge og meget andet.

Din støtte og forståelse rækker langt
I tider som de her betyder støtte og hjælp fra andre enormt meget. Du kan, hvis du leder de rigtige steder høre fantastiske solskinshistorier om, hvordan folk har gjort noget ekstra ud over det sædvanlige for at hjælpe folk omkring sig. Hjælp, forståelse og hjertet på det rette sted, betyder så meget i den her tid.

Inspiration til et hav af nye muligheder
Der er meget, du kan gøre for at gøre livet lettere for andre. Da jeg skulle skrive det her blogindlæg, som oprindeligt skulle være en opmuntring til folk om at holde ud, støtte og være der for hinanden, så kom jeg i tanke om en historie, jeg gerne vil dele, som har vandret igennem de sidste par generationer i vores familiefirma.

Da jeg første gang som barn blev fortalt historien, havde den ikke rigtig nogen dybere betydning for mig. Der manglede ligesom en “happy ending”. Men set med voksenøjne – i lige præcis den her tid og den her situation – kom jeg til at skraldgrine over dens simple ironi. Dagen efter, at jeg var blevet mindet om historien, vågnede jeg inspireret til et hav af nye gode ideer og endda et nyt syn på tilværelsen, og jeg kunne cykle på arbejde med nyt håb og smil på mine læber.

Essensen i historien var, at hver menneske kan være herre over sit eget liv og dens tilstand. Så her kommer historien med håb om, der måske også kan sætte et smil på dine læber – og måske sætte gang i en bølge af inspiration:

Historien om pølsemanden – en historie om håb…
Der var engang en mand, der boede ved en vej og solgte pølser. Han var hørehæmmet og havde derfor ingen radio, og han læste aldrig aviser.

Dog var han rigtig god til at sælge pølser og kunne tilbyde velsmagende gode pølser, som mange kunne lide. Han havde store skilte ved landevejen og plejede en gang imellem at gå ind på markedet og sælge pølser på markedspladsen.

Virksomheden gik godt, og han købte flere pølser fra slagteren og mere brød fra bageren. Han bestilte et større komfur til sin pølsestand og solgte derved endnu flere pølser.

Til sidst havde han brug for ekstra hjælp, og som en midlertidig løsning kaldte han sin søn hjem fra universitetet.

Da sønnen kom hjem, blev han bekymret over sin fars uvidenhed og sagde: “Har du ikke hørt om recessionen. Vi er på vej mod en depression, der er en krise i Asien, og den spreder sig her. Det bliver svære tider.,,”

Faderen troede derefter, at sønnen sandsynligvis havde ret, fordi sønnen lyttede til radioen og læste aviser. Derudover studerede han på universitetet.

Manden besluttede derefter at annullere komfuret, stoppe med at gå på markedet og undlod at tage traktoren helt ned til hovedlandsvejen med skiltene. Han fortalte sine kunder, at der kom dårlige tider, og han købte færre og færre pølser fra slagteren.

Da et år var gået, var salget af pølser næsten nul. Så klappede manden sin søn på skulderen og sagde: “Du havde ret, min dreng, det er sørme en alvorlig depression. Der er ingen tvivl om det.”

Blogindlæg af: Vicky Bjørklund

Photo by Cheryl Wee from Pexels.

Alt for mange lever for usundt. Hvordan bliver danskerne sundere?

Hvis du spørger en tilfældig person på gaden, om han eller hun gerne vil være sund og om det er vigtigt vil svaret med stor sandsynlighed være ’ja’. Men definitionen for ’sundhed’ er meget bred. Og dyb – og lang – og med mange dimensioner. Vi vil prøve at tage et kig på dette med ’objektive briller’.

Alle mennesker har ret til sundhed og et mål alle mennesker i alle kulturer stræber efter
Når vi snakker sundhed er det meget mere end medicin og vaccinationer, som lige nu er meget ’hot’ i medierne. Det gælder også de mest basale og livsnødvendige sundhedsfaktorer som søvn, motion, rent vand, sund mad og vitaminer/mineraler.

Test hvor længe du kommer til at leve?
Den gennemsnitlige levetid i Danmark for en mand er 78 år, og for en kvinde er det 82 år. Experimentarium – som er hele Danmarks videnskabelig museum/center – har lige i øjeblikket sat fokus på sundhed og levetid. På experitarium.dk kan du tage en on-line test (gratis) med en række spørgsmål for at give et estimat på din krops levetid. Fra denne test ser du, at der er mange faktorer, der spiller ind. Blandt andet genetik, kost, vaner, stress, osv.

At lave sådan en test sætter tankerne i gang om, hvordan kan man forbedre sin sundhed for at forbedre sit liv?
For nogle er sundhed at kun spise slik i weekenden. For nogle er det at skære alt gluten og raffineret kornproduker væk. For andre er det at være veganer. Sundhed er en bred definition, og du finder mange synspunkter.

Sundheds definition med flere dimensioner
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer sundhed som: “Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker.”

Så med den definition kan du se, at det, som er sundhed for én, ikke nødvendigvis behøver at være sundhed for en anden. Fru Jensen har måske problemer med sin led, og når hun holder sig fra hvidt mel og sukker, så forsvinder smerterne, og hun kan nyde livet og gå sine ture. For Fru Pedersen som ingen ledsmerer har, men som har depressive tendenser, er sundhed at gå tidlig i seng og gå lange ture i skoven. Når hun gør det, så er hun munter og har det godt. At spise en kanelsnegl på vej hjem fra hendes tur i skoven har absolut ingen negativ virkning på hendes led. Så det ser ud til at sundhed er en meget personlig ting – men at der er visse retningslinier og grundelementer som enten styrer én i den sunde retning eller modsat.

Sundhed starter med viden
Når du kigger på emnet sundhed, så er det tydeligt at sunhed som emne må starte med VIDEN. Når du ved, hvad der forlænger levetiden for kroppen, når du ved, hvad der giver en dårlig fordøjelse, hvad der hjælper din forkølelse, hvad der forhindrer din eksem osv – så kan du tage næste skridt. Du kan lave et valg. Du kan vælge, hvordan du vil leve. Og med de valg kan der så komme handlinger.

Så jo tidligere du kan få fat i den rigtige viden omkring kost, motion, vigtigheden af søvn, betydning af vitaminer og så videre, jo bedre sikret er du i at kunne leve livet med de rigtige valg for din sundhed.

Men hvor skal denne viden komme fra?

Sundheds ’dille’ eller ej?
Mange flere i dagens verden bliver interesseret i sundhed. Der er tusindvise af apps, blogs, Youtube videos, online kurser og bøger på emnet, og det ser ud til at florere mere end nogensinde. Det kan samtidigt være en jungle med modstridende og mangfoldig viden. Hvordan ved du, hvad er rigtigt, og hvad der bare er en sundheds dille.

Ja – det er et godt spørgsmål! En ting er sikkert. Hvis du har mulighed for at lære sig de grundlæggende faktorer om ernæring, motion og vitaminer/mineraler, så er det i hvert fald en super god basis af viden. Og det give en god start på rette vej til et sund og langt liv.

Kom godt fra start!
Det ville faktisk være en genial investering, hvis du allerede i folkeskolerne startede med at få endnu grundigere uddannelse i, hvad sund kost, vitaminer og mineraler betyder for din sundhed. Hvor blæret kunne det ikke være, hvis et barn på 10 år vidste, hvordan han eller hun kunne booste sit immunforsvar, når en forkølelse var på vej. Eller en teenager med acne, som så ud fra grundlæggende viden om kost vidste, at det fedt, der er i en pose chips, vil forværre hans acne, men den sunde fedt fra fisk ville hjælpe hans hud. Den viden kunne komme til god nytte allerede fra starten og bruges hele livet til at leve sundere, og til at forebygge mange lidelser, som opstår på grund af mangel på næringsstoffer eller forkert kost og forkerte sundhedsvaner.

At forebygge er langt billigere og nemmere end at kurere
Det er interessant at dyrelæger i flere årtier har behandlet dyr med sund kost og vitaminer/mineraler. Desuden er medicin til dyr ikke brugt i samme grad som til mennesker. I dyreverden er der mere fokus på at forebygge end at kurere. Det er så mange, mange, mange gange nemmere at forebygge end at kurerer, og derfor er viden om sundhed et yderst vigtigt element i målet om at øge sundhed. Som den kloge Hippokrates, den græske forfader til den vestlige verdens medicin, gentagne gange sagde, så burde forebyggelse af sygdom være et stort fokus i medicin og sundhed.

Så korrekt viden om sundhed burde være en menneskerettighed. Vi fortjener alle et sundt liv, hvor vi kan opnå vores mål, uden at smerter, sygdom eller andre skavanker kommer i vejen.

Billede af: Tirachard Kumtanom fra Pexels
Forfatter: Vicky Bjørklund

Sådan skaber du kontakt med mundbind: Brug blikket og smil med dine øjne!

2020 er blevet året, hvor vi globalt passer ekstra på hinandens helbred og undgår smitte med Coronavirus ved at holde afstand, spritte af og gå med mundbind. “Den korteste afstand imellem mennesker er smilet,” sagde den folkekære komiker Victor Borge klogt. Kan vi skabe kontakt med blikket, når munden er dækket?

Jeg mindes i sommers, hvor jeg som noget spritnyt sad med mundbind ved morgenbordet med min mand på et hotel. Jeg søgte øjenkontakt og udbrød: “Skat, kan du se, om jeg smiler?” Min mand kiggede søgende på mig over kaffekoppen og svarede: “Det kan jeg faktisk ikke se!” Nu gik det pludseligt op for mig, hvor meget jeg bruger smilet til at skabe kontakt, og at jeg måtte træne i at smile med øjnene, for at veje op for mine skjulte smilehuller.

5 nemme tips til at styrke din kontakt til andre, når du bærer mundbind
Ansigtet udtrykker, hvad vi føler. Vi har brug for at læse om andre vil os eller ej. Sådan bliver du lettere at afkode:

  1. Skru op for stemmens styrke og tal højere: Mundbindet snupper lidt af volumen af din stemme, så tal langsommere og lidt tydligere. Vis tålmodighed, når andre taler til dig.
  2. Lær let at bruge dine øjne til at smile: Helt enkelt kan du overdrive smilet lidt, så du skubber kinderne op og danner kragetæer ved øjnene, som ved et ægte smil.
  3. Nap et lyst eller farverigt mundbind: Det får ansigtet til at shine mere end mørke farver. Et gennemsigtigt mundvisir er også en mulighed.
  4. Sæt krydderi på andres dag med tavse venlige hilsner: Hils med nik og vink. Sådan skaber du små kontaktpunkter med folk i løbet af dagen. Så let løfter du stemningen omkring dig. Det giver en levende kontakt til andre.
  5. Hold øjenkontakt: Sørg for at holde fokus på øjne og ansigtet i en samtale. Folk med et åbent blik signalerer ærlighed og vækker tillid.

Kærlighed til fri tale
Under Anden Verdenskrig blev revysangen med strofen: “Man binder os på mund og hånd,” sjælefuldt sunget af Liva Weel. Sangen blev symbol på den frihed danskerne elskede og kærligheden til vores fædreland. Visen gik under radaren for tysk censur. Så det ligger dybt i vores kulturelle rødder og vores værdier, at vi frit og utilsløret kan ytre os.

Et historisk blik på hovedbeklædning hvor kun øjnene titter frem
År tilbage var der livlige debatter i medier for og imod at maskere sig eller indhylle sig med burkaer, niqaber og elefanthuer, der havde til formål at skjule dele af ansigtet. Meningerne hældede mest til, at vi havde brug for åbent at kunne se folks identitet og med blottede ansigter vise, hvem vi var .

Fra krigsmaling til Spiderman
Undtagen på jobs som for eksempel på operationsstuer og maling i ansigtet i hæren, har tildækning af ansigtet og ens identitet været forbeholdt fastelavnsudklædning og tegneseriefigurer med superhelte som Ninja Turtles og Spiderman. I dag er signalværdien af tildækning ændret til at mundbind viser, at du har respekt for andres heldbred.

Et hjerteligt og powerfuldt blik
Jeg så en cirka 68-årig energisk mormor type komme susende ud af Føtex med et mundbind og et fjerlet lyserødt tørklæde slænget om hovedet og halsen. Smilet var dækket, men hendes stærke varme blik forbandt hende hjerteligt til alle omkring hende. Så med lidt øvelse kan smilet overføres til blikket.

Psykiatriens placebo

Psykiatri placebo

Placebo er et virkningsløst stof, såsom fx sukker, der gives til patienter, som er i den tro, at de får et virkningsfuldt lægemiddel. Selvom de ikke får det, så er deres tro på, at de får noget, der virker, nok til, at de oplever en bedring i deres tilstand. Ofte kan den bedring også konstateres af undersøgende læger.

Den oplevede bedring som følge af indtagelse af placebo kaldes placebo-effekten. Al den stund, at psykofarmaka stort set er virkningsløse på de psykiske tilstande, de skal behandle, spiller placebo-effekten en stor rolle i kliniske undersøgelser af nye psykofarmaka. Uden placebo-effekten og et par yderligere tricks ville psykofarmaka næppe nogensinde kunne godkendes af lægemiddel-myndigheder til behandling af mennesker.

Det er interessant, at man kan give en gruppe af patienter en pille med næsten hvilket som helst indhold, og en del af dem vil fortælle, at de har fået det bedre. Placebo-effekten gør det således umiddelbart vanskeligt at vurdere den reelle virkning af et lægemiddel.

I såkaldt dobbelt-blindede kliniske undersøgelser får en gruppe af patienter et lægemiddel, der skal testes, og en anden gruppe får placebo, og hverken assisterende læger eller patienter ved, hvem der får hvad. Så skulle man synes, at placebo-effekten nok er nogenlunde den samme i begge grupper og at man derfor kan konstatere om lægemidlet har en positiv virkning ud over placebo-effekten, der gør, at gruppen, der får det, klarer sig bedre end placebogruppen.

Så vidt så godt, men hvad gør man så, hvis man skal teste et psykofarmakum, som reelt ikke bedrer den psykiske tilstand, det er tiltænkt at forbedre? Det ville jo betyde, at de to grupper af patienter med henholdsvis lægemiddel og placebo ville klare sig nogenlunde lige godt, bortset fra ubehagelige bivirkninger ved lægemidlet, som ville trække den “forkerte” vej for medicinalfirmaet bag det. Derfor kan placebo-effekten alene ikke brødføde en multi-milliard industri – der er brug for nogle tricks til at få lægemidlet til at se bedre ud end placebo, så det kan blive godkendt til salg. Mange ting kan gøres, bl.a. dette lille udvalg:

    • Hvis en klinisk undersøgelse viser et negativt resultat for lægemidlet, så undlader man at indsende dens resultater til lægemiddelmyndighederne og sætter gang i nye undersøgelser.
    • Man rekrutterer patienter til undersøgelserne, som allerede er på psykiatrisk medicin, såsom fx lykkepiller, som de stopper med lige før den nye undersøgelse. Disse patienter vil opleve meget ubehagelige abstinenssymptomer, som ikke dulmes, hvis de havner i placebo-gruppen af patienter. Derimod vil abstinenssymptomerne dulmes for de patienter, der havner i gruppen, som fx modtager en ny slags lykkepille. Derfor er patienter, der allerede er på psykiatrisk medicin yderst velkomne i medicinalfirmaernes kliniske undersøgelser, fordi de på forhånd trækker i retning af at få resultaterne i lægemiddel-gruppen til at se bedre ud end i placebo-gruppen.
    • Spørgsmålene til patienterne om deres oplevelser i undersøgelserne designes på en måde, så evt. problemer med lægemidlet ikke træder så klart frem i lyset. Det kunne typisk være selvmordstanker.
    • Medicinalfirmaerne betaler diverse psykiatere eller professorer for at udtale sig positivt om lægemidlet eller lægge navn til videnskabelige artikler skrevet af medicinalindustriens egne folk.
    • Andre former for svindel og manipulation med undersøgelsernes resultater.

Denne artikel er et samarbejde med borgerinitativet Medborgernes Menneskerettighedskommission, der er vagthund indenfor overgreb i psykiatrien og hele artiklen kan læses her.

Unge og stoffer

unge og stoffer

I samarbejde med foreningen Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet

Denne artikel siger lidt om hvad unge bliver mødt med fra pushere og hvorfor folk i det hele taget tager euforiserende stoffer. Læs mere og kontakt foreningen, hvis I har brug for mere information. De har gratis informationsmaterialer som de sender ud.

Hvad pusheren vil fortælle dig

Nogle teenagere blev spurgt om, hvad grunden var til at de begyndte at tage stoffer. 55 % svarede, at det var pga. pres fra deres venner. De ville være populære og seje. Det ved pusheren godt.

Pusheren henvender sig til dig som en ven og tilbyder at ”hjælpe dig med noget, der vil få dig til at få det godt”. Stoffet vil ”hjælpe dig til at blive som de andre” eller ”til at være sej”.

Pusheren, der kun tænker på at tjene penge, vil sige alt for at få dig til at købe sine stoffer.

Han kunne fortælle dig, at ”kokain vil gøre dit liv til en fest” eller ”heroin er som et varmt tæppe”. Og hvis du tager ecstasy ”kan du være sammen med en masse piger”.

Pusheren er ligeglad med, om stofferne ødelægger dit liv, så længe du betaler. Det eneste, han fokuserer på, er penge. Tidligere pushere har indrømmet, at de blot så deres kunder som brikker i et skakspil.

Men hvorfor tager folk stoffer?

Her er nogle af de grunde, som nogle unge har givet:

Fordi de keder sig
For at passe ind
For at virke voksen
Som virkelighedsflugt og afslapning
For at gøre oprør
For at eksperimentere

De tror, at stoffer er en løsning. Men til sidst bliver stofferne problemet.

Måske er det svært at se ens problemer i øjnene, men konsekvenserne af stofmisbrug er altid værre end det problem, man forsøger at løse med stofferne.

Få de sande data om stoffer, så du kan tage dine egne beslutninger. Læs mere hos nejtilstoffer.dk

OM HUMANISTEN

Vores idé med denne hjemmeside er at støtte de gode tiltag i samfundet med artikler, interviews og henvisninger

Kategorier

SENESTE ARTIKLER

Find mere