Svære tider – hvad gør du!

Svære tider
Vi lever i en tid, som lige i øjeblikket kan forekomme som rigtig svær. Svær i forhold til den dagligdag vi normalt har haft. I forhold til den frihed vi er vant til at have. Frihed til at rejse, frihed til at arbejde, frihed til at samles og fejre. Der er i de her tider mennesker, som har mistet arbejde, jobmuligheder, penge og meget andet.

Din støtte og forståelse rækker langt
I tider som de her betyder støtte og hjælp fra andre enormt meget. Du kan, hvis du leder de rigtige steder høre fantastiske solskinshistorier om, hvordan folk har gjort noget ekstra ud over det sædvanlige for at hjælpe folk omkring sig. Hjælp, forståelse og hjertet på det rette sted, betyder så meget i den her tid.

Inspiration til et hav af nye muligheder
Der er meget, du kan gøre for at gøre livet lettere for andre. Da jeg skulle skrive det her blogindlæg, som oprindeligt skulle være en opmuntring til folk om at holde ud, støtte og være der for hinanden, så kom jeg i tanke om en historie, jeg gerne vil dele, som har vandret igennem de sidste par generationer i vores familiefirma.

Da jeg første gang som barn blev fortalt historien, havde den ikke rigtig nogen dybere betydning for mig. Der manglede ligesom en “happy ending”. Men set med voksenøjne – i lige præcis den her tid og den her situation – kom jeg til at skraldgrine over dens simple ironi. Dagen efter, at jeg var blevet mindet om historien, vågnede jeg inspireret til et hav af nye gode ideer og endda et nyt syn på tilværelsen, og jeg kunne cykle på arbejde med nyt håb og smil på mine læber.

Essensen i historien var, at hver menneske kan være herre over sit eget liv og dens tilstand. Så her kommer historien med håb om, der måske også kan sætte et smil på dine læber – og måske sætte gang i en bølge af inspiration:

Historien om pølsemanden – en historie om håb…
Der var engang en mand, der boede ved en vej og solgte pølser. Han var hørehæmmet og havde derfor ingen radio, og han læste aldrig aviser.

Dog var han rigtig god til at sælge pølser og kunne tilbyde velsmagende gode pølser, som mange kunne lide. Han havde store skilte ved landevejen og plejede en gang imellem at gå ind på markedet og sælge pølser på markedspladsen.

Virksomheden gik godt, og han købte flere pølser fra slagteren og mere brød fra bageren. Han bestilte et større komfur til sin pølsestand og solgte derved endnu flere pølser.

Til sidst havde han brug for ekstra hjælp, og som en midlertidig løsning kaldte han sin søn hjem fra universitetet.

Da sønnen kom hjem, blev han bekymret over sin fars uvidenhed og sagde: “Har du ikke hørt om recessionen. Vi er på vej mod en depression, der er en krise i Asien, og den spreder sig her. Det bliver svære tider.,,”

Faderen troede derefter, at sønnen sandsynligvis havde ret, fordi sønnen lyttede til radioen og læste aviser. Derudover studerede han på universitetet.

Manden besluttede derefter at annullere komfuret, stoppe med at gå på markedet og undlod at tage traktoren helt ned til hovedlandsvejen med skiltene. Han fortalte sine kunder, at der kom dårlige tider, og han købte færre og færre pølser fra slagteren.

Da et år var gået, var salget af pølser næsten nul. Så klappede manden sin søn på skulderen og sagde: “Du havde ret, min dreng, det er sørme en alvorlig depression. Der er ingen tvivl om det.”