Havde H. C. Andersen ADHD?

Udstillingen ”PSYKIATRI – Hjælp eller død?” blev i januar og februar vist for godt 6.000 besøgende i Århus og København. Søndag, den 21. januar 2007 afholdt en kunstnergruppe et special-arrangement for andre kunstnere på Nytorv i København. Illustrator Linda Gil giver her sin førstehåndsberetning fra arrangementet

Rapport fra vores udsendte medarbejder Linda Gil:

Kunstnere har i Eva Järnerud fået en stjerne, der brænder for kunstnere. Hun er svensk og har levet af sin billedkunst professionelt, så hun ved, hvad en kunstner er og duplikerer universet 100%. Hendes første indskydelse var, at kunstnere derfor som de første skal advares inderligt og opfordres til at værne om den kreativitet, der giver samfundet liv og fremtid. Det var en fuldkommen spontant opstået ide, der tændte både skuespiller Trine Borg og undertegnede illustrator Linda Gil med det samme, og vi skred til værket uden at ane, hvor vi endte, for det her er aldrig gjort før på en psykiatri-udstilling!

Vi besluttede at lægge en aften KUN for kunstnere, sådan at vi ikke kørte med en hovsa-invitation på “kan du komme i morgen”, og samtidig ville der være 1 uge tilbage af udstillingen, sådan at fremmødte kunstnere, kunne sprede ordet og sende flere ind på udstillingen. Valget faldt på 21.1. kl. 19:00.

Aldrig så snart var beslutningen taget, før kunstnere faktisk begyndte at invadere udstillingen. Manuskriptforfattere mm. med notesblokke fremme for notater, malere, instruktører, skuespillere – alle havnede sjovt nok hos Eva, der inviterede til aftenen og fik super respons på ideen. En producer for byens jazzradio var også forbi og endte med Eva over telefonen, da han ønskede at annoncere aftenen på radioen. I mellemtiden forfattede Linda en personlig invitation fra de 3 kunstnere (Trine, Eva, Linda), som ,vedhæftet den officielle udstillingsinvitation, i hast blev sendt videre i kædebrevstradition til folk med kontakt til danske kunstnere.

Herefter blev en invitation også trykt op og fordelt af begejstrede hjælpere på kunstskoler, kunstbutikker, cafeer, arkitekt-& teaterskolen osv. osv.

Kl. 18 var der totalt run på almindelige besøgende, men kunstnergruppen var benhård og sidste del af udstillingen blev lukket af og lynhurtigt forvandlet ud af ingenting til et hyggeligt rum med duge, stearinlys og friske grene på bordene, et par neonrør blev slukket og et udstillingsbanner dannede baggrund for talere. Et kaffebord blev sat op og så anede vi ellers ikke, hvad der ville ske! Men Evas krav var, at alle tilstede i området var kunstnere.

Klokken 19 sharp stillede første begejstrede unge fyr, der havde læst et opslag, mens han købte maling, og den kombination af kunst og psykiatri var for interessant for ham – han MÅTTE møde op for at se, hvad det gik ud på. To minutter efter dukkede en skuespiller fra Det Kongelige Teater op, efterfulgt af en ukrainsk filminstruktør, der pt. producerer for russisk tv, mens han forsøger at komme ind på det danske marked. En norsk skuespiller bosat i Danmark dukkede op med sin kreative hustru, et andet par (vist indenfor malerkunsten) kom og Eva gik i gang med sin tale, hvor hun først fortalte de fremmødte om, hvad en kunstner er og hvad han gør for samfundet, hvorefter hun gik over til at fortælle om psykiatriens trussel mod kunstnere. Hun opfordrede til at vi går hånd i hånd og advarer vores kolleger og verden.

Herefter var første gæstetaler Torsten Hjelmar fra MMK. Han medbragte en liste over symptomer på en enkelt diagnose, der alle svarede til de evner en kunstner besidder. Herefter læste han en chokerende lang liste over nulevende og afdøde kunstnere, der – om de havde fået blot en diagnose – ville være blevet ofre for psykiatrisk behandling i dag (herunder Chopin, Einstein osv.) og stillede det tankevækkende spørgsmål om vi ville have fået arven fra H. C. Andersen, hvis han havde været en lille dreng i dag….skræmmende!

Hovedtaleren var Evas scoop: Selveste Primaballerinaen fra statsballetten ved La Scala i Milano ankom i ægte stjernestil med chauffør. Hun gæster pt. København, og hun er VIP af en sådan kaliber – hun er lissom MEGA!

Hun gav deltagerne en lang og indgående tale, hvor hun beskrev, hvordan psykiatriske drugs fratager individet dets særlige kendetegn og gør alle ens. Og for kunstnere er disse særlige “kanter” netop den kilde og individualitet, der gør dem til det, de er for verden og kunsten. Hun beskrev, hvordan normalitetsbegrebet inden for de sidste 50 år er blevet indskrumpet i samfundet og afsluttede bl.a. sit indslag med at konstatere, at vi ikke er syge, vi er anderledes. Store klapsalver. Herefter blev der lagt op til fri improvisation… Nogle fremmødte kunstnere havde allerede besøgt udstillingen tidligere på ugen, andre blev opfordret til at se den. Inspirationen væltede rundt i lokalerne og kommunikation foregik på højtryk mellem kunstnerne indbyrdes samt med folk rundt i lokalerne.

Den ukrainske instruktør er oppe og ringe fuldkommen kraftigt på ideen om at skabe et stykke baseret på dataene fra udstillingen (to af hans skuespillere er i øvrigt døde af psykiatrisk behandling). Med de kanter, han kommer fra var han lissom ikke i tvivl om psykiatriens væsen og indflydelse…! Og den kongelige skuespiller var dybt, dybt seriøst optaget af samtaler med Torsten Hjelmar, David m.fl. aftenen igennem og har også nogen planer. Selv talte jeg med den førstankomne unge fyr. Han modtog både gode råd fra instruktøren og kom igennem et par film og var helt oppe at ringe. Han er historiestuderende og maler, synger og optræder i fritiden og han havde ingen tvivl om, at det han har set, var den skinbarlige sande historiske sammenhæng og baggrund for dagens samfund. Der er ingen tvivl om, at disse kunstnere spreder dette videre som ringe i vandet.

Arrangementet var helt igennem improviseret og taget fra hoften. Vi ville have holdt en efterfølgende samlet debat, men – folk var simpelthen for optagede af at udveksle indbyrdes synspunkter – der var VILDT liv i kludene og en vanvittig intens stemning og høj interesse.

Kunstnere taler med deres kunst til mange og skaber fremtidens synspunkter. Eventen var let at holde og gav inspiration til både os selv for opfølgning og for brug til andre landes kunstnere, som udstillingen skal videre til.

– Linda Gil

---

Fakta:

Udstillingen ”PSYKIATRI – Hjælp eller død?” er en rejsende udstilling fra Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK). Udstillingen blev vist 2-6. Januar 2007 i Århus og derefter fire uger i København.

Psykiatrien advarer mod udstilling

Udstillingen blev kritiseret kraftigt af bl.a. formanden for psykiatri i Midtjylland og en række prominente psykiatere i Danmark, hvoraf enkelte advarede om at man kunne ”dø af at se udstillingen.”

Advarslerne blev ikke overhørt: Besøgstallet steg markant, efter at psykiaterne havde advaret imod udstillingen om dem selv i bl.a. TV2 Nyhederne. Mange danskere ville se udstillingen og var rystede over at erfare, at psykiatrien i Danmark anvender tvang flere end 40.000 gange årligt.

Danmark eneste land i Europa med chok-tavng

Tilsvarende kom det som en overraskelse for mange, at man stadig anvender elektrochok i Danmark – samt at danske psykiatere som de eneste i Europa giver elektrochok-behandling under tvang 500 gange årligt.

Se selv udstillingen:

Efter den store interesse for den rejsende udstilling er en kopi af udstillingen blevet et fast indslag i Menneskerettighedscentret, Vesterbrogade 22, København.

Her kan udstillingen derfor ses hver torsdag 14.00 – 18.00 og lørdage 11.00 – 16.00. Desuden kan man der også købe den 60 minutter lange DVD ”Psykiatri – Hjælp eller død?” med tilhørende hæfte med dokumentation.