Et liv vel levet

 

Ved Gregory Christensen

Du tror måske ikke, at du kender nogen helte, men til forskel fra fortællingerne i den nordiske mytologi eller historierne om guderne i det gamle Grækenland, rider helte ikke nødvendigvis rundt til hest.

De er ikke altid iklædt rustning og ser ikke nødvendigvis meget anderledes ud end manden eller damen, der ekspederer i det lokale supermarked. Kort sagt, er der intet til hinder for, at den livserfarne mand, der forunderligt ubemærket sidder på sin yndlingsbænk i parken og iagttager foråret, ikke kunne have været en helt; en humanist for mange. De fleste af os har oplevet tidspunkter i vores liv, hvor vi fik en chance til; en hjælpende hånd. Nogle er blevet reddet ud af skæbnens klør af et andet menneske og de fleste af os har gengældt hjælpen, ved at give den videre til andre, i større eller mindre omfang. Jeg tror, at de fleste vil være enige i, at humanitære gerninger giver genlyd i vores egen natur, når vi ser dem eller hører om dem. Vi bliver mindet om det bedste i os selv. Jeg havde for nylig den inspirerende oplevelse og ære, at sende en næsten 97 år gammel mand, hvis gerninger har rørt og inspireret mange, afsted på sin sidste rejste.

Denis Shuttleworth, født i King Williamstown, Sydafrika, d. 27. marts 1918, var en af syv brødre. Hans mor var lærer og trods hårde økonomiske tider i 1920’erne og 30’erne sørgede hun for, at hendes sønner blev veluddannede. Denis gik i skole og blev herefter optaget på universitet, hvor han studerede biologi og fik sin bachelor i videnskab i 1939.

Da Tyskland invaderede Polen i efteråret 1939 og 2. verdenskrig brød ud i Europa valgte Denis at melde sig til militærtjeneste. Krigen spredte sig til Nordafrika gennem Italien, ledet af Mussolini, og Denis tjente i militæret i 6 lange år, hvor han kæmpede på den allierede side mod aksemagterne i Italien og Nordafrika. Hitlers avancerede raketter og missiler truede de allierede og særlige hold af fotografer blev sendt op i Spitfire fly for at fotografere affyringspladserne. Denis var en af de modige soldater, som fik til opgave at finde pladserne og tage de billeder, som ledte til luftangreb, der ødelagde aksemagternes overlegne våben. Uden sådan indsats ville missilerne have kostet utallige liv. Løjtnant Shuttleworth modtog adskillige udmærkelser, hvilket inkluderede The Military Cross for sit exceptionelle mod i 1943. I udmærkelsen stod det noteret, at Denis med ”vedvarende foragt for sin egen sikkerhed og trofast pligtopfyldende” var løbet ind i skudlinjerne igen og igen, for at bære de sårede soldater i sikkerhed.

Efter krigen arbejdede Denis som skribent for Ugeskrift for Landmænd i Sydafrika, hvor han brugte sin viden om biologi i artikler om kvæg og afgrøder. Han blev gift og fik seks børn. Da han også tog tilbage på universitetet for at studere jura, blev han nødt til at balancere pligterne som fader med sine studier. Et eksempel på den balance var da han tog sine børn på campingtur til Rustenburgdammen. Der sad han i sin klapstol og gennemgik sine notater som forberedelse til juraeksamen, mens hans børn legede omkring ham. Han blev uddannet advokat ved juristsamfundet i Transvaal i 1971 og blev kendt som en ”hård men respekteret modstander i retssalen”.

Denis var et stiftende medlem af Scientologi kirken og arbejdede frivilligt som præst i kirken i Johannesburg. I 1980 flyttede Denis til København, hvor han dedikerede sig selv til at tjene i den Europæiske Scientologi kirke. Her underviste han som supervisor for folk på kursus og var en ledende spirituel rådgiver, som hjalp andre med at lære og drage nytte af de religiøse filosofier, som han selv havde levet efter i næsten seks årtier.

Det var i denne kirke, at jeg var så heldig at møde Denis og selvom han var i 90’ere bemærkede jeg, at han havde en urokkelig vilje. En af mine venner oplevede til sin store forbløffelse, da han stod og ventede indenfor på, at en snestorm skulle falde til ro, at Denis, allerede 96 år gammel, pludselig kom ind ad døren, fuldstændig dækket af sne. Der var intet, der skulle stoppe Denis i at gøre præcis, hvad han havde sat sig for.

Han vendte også tilbage til Italien efter krigen og i 2005 modtog han på Palazza Vecchio i Venedig, den UNESCO sponsorerede Taglia Corto Human Rights Film Festival pris for musik videoen UNITED, på vegne af sit barnebarn, filminstruktør Taron Lexton.

Efter at have levet et fuldt liv forlod Denis Shuttleworth, i en alder af næsten 97 år, fredeligt denne Jord tidligt om morgenen d. 7. februar 2015. Til ære for ham blev der i kirken holdt en storslået mindehøjtidelighed forestået af præst Nir Amotz. En af hans døtre, Mary Shuttleworth, grundlægger af Youth for Human Rights International, præsenterede hyldester til Denis sendt fra familiemedlemmer og venner rundt omkring i verden. Hjertevarme fortællinger fra hans børn, børnebørn og oldebørn, viste hans nære forhold til familie og venner. Jeg sad blandt de heldige som kom til at kende hans historie, så samme aften, inspireret af en fortælling, der næsten spænder over et århundrede, besluttede jeg, at dele den med andre.

Gennem seks børn, spredt i verden fra Australien til USA, var Denis en stolt bedstefar til tretten og oldefar til fjorten børn på tre kontinenter.

Filosoffen L. Ron Hubbard skrev engang om to kriterier for et vellykket liv. Fik man gjort det, man havde til hensigt at gøre? Og var andre mennesker glade for, at man havde levet? Jeg tror at Denis Shuttleworth gjorde præcis som han havde planlagt, gjorde så mange mennesker glade og hjalp så mange.

Det var i sandhed et liv vel levet. Far vel Denis!