Humanisten

Online læsemagasin for filantroper

  • Om foreningen
  • ANNONCERING
  • Kontakt
  • Det sker!
  • Kulturstof
  • Verden rundt!
  • Besøg
  • Blog
  • Webinar
  • Sundhed

Gennem nåleøjet

22. september 2013

Foto: Privatfoto

En varm augustdag hvor teenagerne steger i sololie langs kysterne, er to F-16-jagere på patruljeflyvning over Østersøen. Langt over skyerne beriger solens stråler et langstrakt udsyn fra cockpittet, flere hundrede kilometer til alle sider og ned til de få pufskyer på himlen.

Trods brølet fra jetmotorerne, er der stille i cockpittet imens jagerne med 950 kilometer i timen skærer sig igennem den frostklare luft, 14 kilometer over havet, imens femogtyve liter brændstof hvert minut forvandles til en hvid stribe efter hver jager.

Da de nærmer sig russisk territorialfarvand tolv mil ud for Kaliningrad og den russiske flådestation, er flyvehøjden reduceret til 100 meter hvor luften er tungere og brændstofforbruget øges til over tres liter i minuttet. Piloterne holder øje med instrumenterne. En scanner vil fortælle når og hvis de opfanges af en russisk radar, men det er ikke sket endnu.

Men lidt efter lyder der et kort ”beep” da en russisk radarstation har opdaget dem og der lyder advarsler på den internationale nødfrekvens. Kort tid efter figurerer en russisk Sukoi jager på radaren som en kontant opfølgning på advarslerne. Der lyder en kort udveksling af ordrer over radioen, og de to F-16-jageren drejer ned langs grænsen over internationalt farvand.

Standard Operating Procedure for russiske jagere er, at de lægger sig bag fjenden og låser missilet fast på ham, så de kan affyre i samme sekund, han overskrider grænsen. Derfor så meget desto større grund til at gribe situationen intelligent ad. Selv om de endnu er et stykke fra grænsen og dermed Russisk territorie, er det ikke noget at spøge med. Lidt efter har Sukoi-jageren krydset grænsen og befinder sig i internationalt farvand med direkte kurs mod dem. Leadpiloten udsteder ordre og de to danske jagere laver et skarpt drej til højre i lav højde henover vandoverfladen, og den russiske jager flyver forbi over dem og har tilsyneladende mistet dem på sin radar. Lead udsteder en ny kortfattet ordre, og de to danske jagere accelerer opad og følger efter russeren. Russeren har stadig ikke opdaget dem, før leadpiloten flyver op på siden af ham, imens den anden danske F-16-jager har lagt sig i skudafstand bag russeren. Nu har alle tre jagere retning ud mod Østersøen, væk fra russisk territorium.

 

De vinker til hinanden

Den danske leadpilot vipper med vingerne, det internationale tegn til at man skal lægge sig i formation, men dog ikke nødvendigvis gældende for russeren. Russeren tager overraskende imod invitationen og lægger sig i tæt formation med den danske F-16-jager, vinge til vinge, så tæt at man tydeligt kan se fra cockpit til cockpit. Sådan flyver de for en tid næsten hånd i hånd imens de to piloter udveksler fagter og vinker til hinanden. Pludselig foretager russeren en kraftig acceleration opad og drejer tilbage mod grænsen. Piloterne har ikke brændstof til at følge efter, selv om de gerne ville.

”Vi fik ham… men det var godt nok kun med kamera. Det var et godt øjeblik.”

Det var i 1995, fem år efter murens fald. Tilbage på jorden en solrig sommerdag i Danmark. Lars Najbjerg ligger på græsplænen og beretter, imens en pilotjakke hænger på en af æbletræets grene og hans kone går inde i huset maler førstesalen i deres villa et solidt stenkast fra Himmelbjerget.

Begge er de netop returneret fra et fireårigt ophold i England, og nu skal huset sættes i stand igen, efter at det har været lejet ud. Selv er han iført hvid t-shirt med et motiv af to Draken jagerfly, lystigt dekoreret med hvide malerstænk i samme farve som stuens nymalede vægge.

Lars Najbjerg i frit fald over Danmark

Lars Najbjerg er pilot, ”distinguished graduate” fra NATO’s flyveskole i Texas, Sheppard Air Force Base. Dette er historien om, hvordan en dreng der drømte om at flyve, kom gennem nåleøjet og realiserede sin drøm om at få vinger.

”Jeg har altid villet være pilot. Fra femårsalderen begyndte jeg at samle og flyve mine første modelfly. Da jeg var seksten sprang jeg faldskærm … vel fordi jeg tænkte at det var en praktisk forberedelse for en pilot. Så kan man komme ned, hvis det er.”

”Når folk spurgte hvad jeg ville være, sagde jeg pilot. Det var der som regel ikke nogen der troede på kunne lade sig gøre, så oftest var kommentaren, at det ku’ jeg godt glemme.”

”Før jeg blev 18 år, startede jeg på mit privatflyver-certifikatet, idet jeg egentlig havde tænkt mig at tage uddannelsen civilt, men min instruktør fik mig på andre tanker. Han var selv jagerpilot i militæret, og sagde at jeg var godt dum hvis jeg ikke i det mindste prøvede at blive militærpilot.”

 

Hundredevis af aspiranter bliver til 5 piloter

Som 18-årig søgte Lars Najbjerg om at komme til optagelsesprøven som jagerpilot. Et sandt nåleøje, hvor der bliver sorteret grundigt i ansøgerne allerede før selve prøven. Ud af de skriftlige ansøgere udvælges årligt nogle hundrede, der findes egnede til at få adgang til selve optagelsesprøven, og deraf findes kun omkring 20 pilotaspiranter egnede til rent faktisk at starte på Flyvevåbnets flyveskole. Efter en række flyveprøver er der 5 tilbage af de 20, og disse 5 sendes videre til Sheppard Air Force Base i Texas, hvor de gennemgår uddannelsen som jagerpilot.

”Allerede da jeg sprang faldskærm, blev jeg hurtigt klar over at det ikke er de fysiske forhindringer, men de mentale, der sætter grænserne for hvad man kan og ikke kan. Så jeg begyndte at læse bøger om psykologi. Da jeg fandt Dianetik var jeg i gang med min træning til civilpilot, og jeg tænkte ”her er det sgu, her er en konkret metode til at flytte sine mentale grænser i stedet for en hel masse snik-snak.” Man flyver ikke flyvemaskiner med meninger og overtro, som var indholdet i mange af de andre bøger; der er en helt specifik fremgangsmåde, som virker. Dianetikbogen og bøger om flyvning havde en praktisk og anvendelig indfaldsvinkel, som var meget ens. Det var det, der appellerede til mig, da jeg først læste Dianetikbogen.”

Lars Najbjerg er ”distinguished graduate” fra NATO’s flyveskole i Texas, Sheppard Air Force Base

Så selv om optagelsesprøven er lang, fem dage, og byder deltagerne store udfordringer, følte Lars Najbjerg sig godt forberedt:

”Bare det at du ved, hvad det er der er skyld i at man ikke kan det man vil … jamen, det ændrer jo alt. Man kan så ikke længere skyde skylden på andre ting såsom dårlige gener, en hård barndom og hvad man ellers kan finde på. Bare det at man kan identificere en årsag hos sig selv betyder meget. Gener kan man jo ikke gøre noget ved, så hvorfor prøve. En identificerbar årsag hos sig selv kan man gøre noget ved og det ændrer hele ens indstilling, og netop indstillingen er forskellen på den der klarer det og den der ikke gør. Da jeg gik til optagelsesprøven havde jeg endnu ikke prøvet Dianetik men jeg havde læst både Dianetik, En videnskabs udvikling og Tankens Grundbegreber og det alene hjalp mig helt sikkert.”

 

At blive en god pilot

På flyveskolen i USA var han i 13 måneder, inden han kom hjem og påbegyndte den egentlige træning som operativ jagerpilot. Lars Najbjerg blev især fascineret af ”Close Air Support” hvor man flyver med 900 kilometer i timen i en højde af 30 til 100 meter for at yde luftstøtte til tropperne helt fremme ved fronten.

”I fredstid er der selvfølgelig visse begrænsninger men i tilfælde af krig ville du flyve så lavt og så hurtigt som du turde. Flyver du for højt, bliver det lettere at ramme sine mål, men også lettere for andre at ramme dig. Når du forlader basen, ved du ikke hvad dit mål er. Det får du først at vide, når du når frem. En soldat ved fronten udpeger målet, og hjælper dig så godt han kan over radioen. Ved hjælp af hans øjne skal du danne dig et billede af målet og målområdet, alt imens du flyver, navigerer og selv nærmer dig målet med en fart af 900 kilometer i timen. Til allersidst har du kun sekunder til selv at finde målet, sigte, ramme plet og komme væk. Dét er en af de mest udfordrende discipliner, hvor man kommer helt ud til kanten af hvad man kan håndtere”

”Jeg har altid ønsket at prøve mig selv af, udforske grænserne. Når du flyver jager, finder du ret tidligt ud af, at det ikke er flyveren, men hvad du selv kan kapere mentalt, der sætter grænserne. Selvfølgelig er der også fysiske belastninger, det er f.eks. ret fysisk krævende at dreje så kraftigt at man bliver udsat for et tryk der er 9 gange så kraftig som tyngdekraften. Men når du har lært at håndtere de fysiske belastninger, er der kun de mentale grænser tilbage.”

 

Nødlanding og tilstanden Clear

Målet med Dianetik er at blive Clear, dvs. en person i sin bedst mulige eller optimale tilstand. For Lars Najbjerg betød det at han blev Clear, en mærkbar forandring i livet og i flyvningen.

”Jeg ville være Clear, komme af med mit reaktive sind og engrammerne (se artiklen Terra Incognita først i bladet, red). Det var meget virkeligt for mig, at det var dét, der satte grænserne for min mentale kunnen og dermed min kunnen som pilot. Målet var at operere så optimalt som muligt.”

”Jeg har et eksempel, som måske kan illustrere forskellen. Før jeg blev Clear, havde jeg engang lejet en Cessna 172 propelflyver, og var oppe at flyve, da motoren langsomt satte ud. Jeg skyndte mig at se mig om efter en mark at nødlande på, imens jeg udsendte nødkald over radioen. Jeg husker tydeligt hvor lidt overskud jeg havde til at analysere situationen. Der var stort set ikke overskud til andet end at kaste flyveren ned på den første og den bedste mark. Det var en flad fornemmelse efterfølgende, for selv om jeg godt nok havde reddet mig selv og flyveren, så kunne hele situationen have været undgået hvis jeg bare havde trukket i karburator forvarmeren – det var nemlig karburator-is der gjorde at motoren satte ud.”

Lars Najbjerg ved boligen udenfor Silkeborg

”Efter jeg blev Clear og for ikke så lang tid siden, var jeg ude at teste min Giles 202 kunstflyver. Jeg skulle teste forskellige former for spind, en manøvre hvor flyet flyves ud af kontrol og bare roterer i små cirkler direkte ned mod jorden. Bedst som jeg ligger midt i et spind stopper motoren pludselig! Det er mildt sagt ikke det bedste sted at få et motorstop, men det var tydeligt at mærke at jeg denne gang havde et helt andet mentalt overskud. I stedet for at få svedige håndflader og reagere lettere panisk, fik jeg først rettet flyet op, derefter analyseret hvad der var galt med motoren og fik den i gang igen. Da der atter var kontrol over situationen steg jeg lidt højere op og prøvede en gang mere med samme resultat: Et nyt motorstop. Efter flere forsøg fandt jeg ud af, hvad det var der skete og kunne justere motoren derefter.”

”Der var stor forskel på hvordan jeg håndterede situationen før og efter Clear – ene og alene fordi grænsen for hvad jeg mentalt kunne håndtere var blevet flyttet. Jeg havde fået mere overskud!”

”Jeg oplevede også en anden ændring på vej til at blive Clear. Tidligere fandt jeg det ukomfortabelt at flyve i tæt formation højt oppe. Ikke at jeg var bange, men jeg var meget opmærksom og havde en slags uro som ikke var tilfredsstillende. I lavere højder havde jeg den ikke og var fuldt ud komfortabel. Alt i alt var det ikke logisk, og jeg tænkte at der måtte være en årsag. Og det var der ganske rigtigt, for senere fandt jeg den præcise årsag til det, og kunne udviske den. Det kan man læse om i Dianetikbogen og en bogen Har du levet før dette liv?”

 

At flytte mentale grænser

Imens han arbejdede som jagerpilot, var Lars Najbjerg i sin fritid med til at starte et flyselskab, hvor han og tre kammerater købte og solgte fly og flydele. I 1998 havde han pensioneret sig selv fra militæret og solgte også sin andel i flyselskabet og flyttede til England for at studere Dianetik og perfektionere sin viden om sindet og dets barrierer. Resultatet er at han i dag er stort set lige så veluddannet indenfor Dianetik som indenfor flyvning.

”Jeg var glad for min tid i Flyvevåbnet, specielt fordi jeg var så vild med at flyve. Man skal dog huske på at hvis man ser bort fra de mange fredstidsopgaver så er Flyvevåbnets krigstidsfunktion jo løsningen på en problem som burde at have været håndteret på et tidligere tidspunkt. Et problem som oftest har sin rod i manglende forståelse og intolerance –mangler af en mental natur. Man kunne måske sige at krig er en dårlig løsning på manglende forståelse. Mental udvikling ville nok være en bedre og mere human løsning.”

”Det er en udfordring i sig selv at få lov at hjælpe andre med at udvikle sig mentalt. Jeg har hørt at det er et problem at rekruttere kvalificerede piloter, fordi den mentale holdning – indstillingen til tingene – har ændret sig. I stedet for at være målrettet, giver man efter: ”Nå-ja, hvis jeg ikke kan finde ud af at blive optaget som pilot, så må jeg prøve noget andet,” synes holdningen af være. Folk har lært at leve med deres grænser, snarere end at flytte dem efter hvad de har behov for.”

 

Legetøj for vovehalse

Imens Lars Najbjerg studerede i England, samlede han sit nye legetøj som byggesæt. En Giles 202, hvilket formodentligt siger de færreste noget, men for piloter og kendere er det en ”unlimited” kunstflyver.

”Man øver forskellige discipliner som loops, spin osv. og så er der mesterskabsturneringer rundt omkring i verden. Man flyver i ”the box” som er et luftrum på 1 x 1 x 1 kilometer som man selvfølgelig skal holde sig indenfor, og så sidder der et dommerpanel på jorden og giver point. Det man flyver, er dels ens eget program, samt et fast program, men også et program man får udleveret kort tid inden det skal flyves, altså uden en chance for først at øve det.”

”Ens grænser bliver sjældent afprøvet til dagligt når man lever et normalt liv. Men når man kommer op i et high stress environment som det at flyve kunstflyver, bliver ens grænser meget klart optrukne. Og uanset hvor god man er, kan man altid komme ud og finde grænserne. Det er bare at gøre programmet sværere.”

 


Link til najbjerg.info hjemmeside

Skrevet i: Kulturstof, Verden rundt!

Pianisten

22. maj 2013

Foto: Thorsten Overgaard

For nogle år siden lå en baby på andensalen i Nordvestkvarteret i København hver formiddag og lyttede opmærksomt til lydene der kom ned fra loftet. Ovenpå indledte Ole Boskov hver morgen et diciplineret program af fingerøvelser, der skulle træne fingrenes adræthed.

Skulle barnet nedenunder have hørt fingrenes advarende knæk og pianostolens knirken, ville den næste times enerverende skalaer på det opretstående Hornung & Møller klaver i lejligheden ovenpå ikke komme som nogen overraskelse. Skønt kun få naboer fra tid til anden klagede, har skalaerne utvivlsomt været et ulideligt morgenritual, men samtidigt prisen for hvad derpå dagligt fulgte:

Den store daglige koncert på 6-8 timer med Chopin, Bach, Chick Corea, Keith Jarret og andre komplicerede værker.

Hvad det tvangsindlagte publikum i de de tilstødende lejligheder kan have undret sig over, var om det virkelig var nødvendigt at gentage et næsten enslydende repertoire hver eneste dag.

Det var det, hvis man kender historien om drengen, der som ni-årig begyndte at spille på sin fars orgel og guitar. Faderen har i sit stille sind sikkert glædet sig over at drengen fik en sund interesse, i stedet for at kaste frøer efter gamle damer eller brænde savværker af med svovlstikker. At se sønnen opslugt af orgelet må have indgydet faderen ro og balance i sine planer om at sønikke en dag skulle overtage møbelforretningen.

Således blev det ikke stoppet i tide, og allerede som tolvårig begyndte Ole Boskov at komponere musik. Skolegangen blev klaret med 10- og 11-taller, skønt med venstre hånd. Det gik først galt i gymnasiet. Det gik mildest talt ikke godt, og allerede efter få måneder gav han op og tilbragte resten af året i familiens møbelbutik, indtil han kunne starte på handelsskolen.

Der åbnedes mere end én ny verden for Ole Boskov. Regnskabslære var den ene, men handelsskolen blev også startskuddet til trioen ”Soap,” der allerede året efter fik et tre uger langt engagement med deres danserepertoirere af kopinumre på et Indu-Bar i Helsingør.

”Hver nat i tre uger spillede vi 6 timer. Det var første gang, jeg virkelig troede på at man kunne opnå noget.”

Den navnkundige Eugen Tajmer var blevet deres manager og skaffede Soap det ene job efter det andet på Bakken, Dansetten i Tivoli, Ritz i Køge og mange andre steder. Der blev råd til en kassevogn til at rejse rundt i. Under Soap logoet på den røde Mercedes kassevogn, kunne man svagt ane ordet SENGEBUNDE fra den tidligere ejer.

Det nyåbnede diskotek Las Vegas i Svendborg var et af stederne, den røde kassevogn kørte til i weekenderne. Et glamorøst sted med metertykt gulvtæppe med Las Vegas indvævet, ikke blot væg til væg, men også fra gulv til loft. En tryg firserstemning med strålelys ned på de sortlakerede borde med krystalaskebægre, løbelys og oprullede jakkeærmer. Bandet optrådte i éns hvide kedeldragter og sov ovenpå udstyret i kassevognen om natten.

Det var 1981, to år før smalle læderslips blev in, men allerede the high life for Ole Boskov og hans nu tre kollegaer i kvartetten Soap.

”Vi levede i pigernes beundrende søgelys, vi stod på en scene 40 cm. over det almindelige liv, tjente gode penge, spillede musik og havde det sjovt.”

Da handelsskolen var slut, var det ikke oplagt, hvad der så skulle ske. Ole Boskov tog en edb-uddannelse i Herlev og derpå et halvt år i svigerfaderens skrotfirma, for endelig at havne i en udsigtsløs halvdags-stilling i et edbfirma. Der sad han så og lavede figurer af papirclips på det mørkegrønne skrivebordsunderlag imens tiden tikkede på det orange vægur. Efter et halvt års indædt spekulation, var hans beslutning klar.

”Jeg ville spille musik. Jeg sagde op og fik Bent Aksen som klaverlærer. Han var en stor profil i det Københavnske jazzmiljø i 50’erne og 60’erne hvor han spillede med NHØP, Chet Baker og alle de store. Han havde det overskud og overblik over musik som jeg havde brug for. Han dikterede fingergymnastik, en time med øvelser og skalaer på klaveret hver dag, og så fik jeg lektier for. Chopin og Bach.”

Således er vi tilbage i den to-værelses i Nordvestkvarteret som Ole Boskov delte med Tina, hans livs kærlighed siden deres blikke mødtes under en koncert han spillede på Exalon i København i 1984. Den anden store kærlighed var klaveret i lejligheden, et arvestykke fra mormor.

”Jeg studerede og øvede de store, Oscar Peterson, Chick Corea, Keith Jarrett, Bach og så videre. Jeg øvede hårdt, og det skred fremad indtil en dag og et punkt i spillet hvor jeg simpelthen ikke kunne komme videre. Jeg kunne godt intellektuelt forstå f.eks. hvad det var Chick Corea gjorde, men jeg kunne ikke … jeg kunne ikke få fingrene til det, uanset hvor meget jeg øvede. Jeg sad dér, satans også, det bliver ikke bedre, trods det at jeg øvede som en besat.”

” Jeg var godt klar over, på et intuitivt niveau, dengang, at man spiller som den man er. Ens personlighed skinner igennem, når man er musiker. Er man lidt tilbageholdende, vil det præge ens spil. Kommer man altid for sent, vil man have problemer med timingen i spillet. Det vidste jeg, og jeg vidste også at Chick Corea brugte Dianetik.”

”Jeg havde haft Dianetik-bogen stående i syv år og havde læst to sider. Så da vi drog på ferie i Spanien, havde jeg den med og fik jeg læst den fra ende til anden. Dét startede et skred. Hvis man kan lægge 2+3 sammen, kan man se der er mere at komme efter i Dianetik.”

”Da jeg kom hjem, kontaktede jeg en af mine perifere musikervenner, som jeg vidste arbejdede med Dianetik og spurgte hvordan han gjorde. Jeg fik læst bøgerne ”Tankens Grundbegreber”og ”En Videnskabs Udvikling”, begge to nemme bøger i forhold til Dianetik. Der blev rykket i mit univers. Det var ikke kun et spørgsmål om at blive rigtig god til musik. Lige pludselig var det også spørgsmålet om hvem man er og hvor man kommer fra.”

”Jeg kontaktede det lokale Dianetik-center, deres adresse stod bag i bogen. Jeg ønskede at min kone også fik forståelse for dette nye, og faktisk blev vores kommunikation meget bedre. Guderne skal vide, at vores forhold godt kunne blive bedre, og det blev det faktisk ganske mirakuløst med nogle af de ting, vi i fællesskab lærte.”

Imens Ole Boskov således var optaget af de nye ting der skete i hans musik og liv, ringede telefonen pludselig en dag. Det var Ivan Pedersen, der dengang ovenpå en række gedigne hits med duoen Laban, havde startet sin nye gruppe Small Wonders. Ole Boskov blev inviteret til audition som keyboardspiller.

”Uha, jeg var meget benovet, ha ha. Da jeg troppede op i deres øvelokale ved Sortedammen var der fyldt med grej og sejt udseende sværvægtere fra det Københavnske rockmiljø. Så vi spillede nogle numre sammen, jammede lidt”

Halvanden uge senere ringede Ivan igen. ”Det blev dig,” var beskeden. Derpå gik det stærkt, Ivan Pedersen var mere end almindelig venlig til at lade Ole Boskov deltage i aktiviteter, der ellers normalt kun var en star forundt. Således var Ole Boskov med når der blev lavet jingles til Dansktoppen og blev gennem Ivan Pedersen introduceret til et hav af mennesker i branchen. Til koncerterne spillede bandet endda et par af Ole Boskovs egne kompositioner.

Den uafladelige række koncerter landet rundt, kombineret med den fornyede indsigt i Dianetik, gav hår på brystet.

”Jeg kunne med det samme mærke en forbedring i min musik når jeg lærte mere om mig selv. Hvis man er dygtig, men iøvrigt ikke opmærksom, kommer man ikke videre end at der kun er så og så mange skalaer, rytmer osv. at bruge. Så bliver man ikke bedre. Jeg havde læst i Dianetik, at hændelser fra tidligere kan blokere din kunnen i nuværende tid, så det fik jeg skrællet af og kunne udvikle mig frit.”

”Jeg lærte også Studieteknikken, som L. Ron Hubbard har udviklet. Det er vigtigt at lære hvordan man lærer noget, fordi man skal forstå f.eks. nodesproget som er Italiensk. Der står for eksempel ”piano” mellem nodelinierne, hvilket betyder ”blidt,” ”pianissimo” betyder ”blidere”. Studieteknoklogien gav mig den selvtillid, at jeg kan studere hvad som helst og forstå det.”

Da der var gået et par år med Ivan Pedersen, blev det tid for Ole Boskov’s eget band. Der var en guitarist fra Aalborg der havde spillet med Lis Sørensen, og der var andre rigtigt gode musikere. Et pladeselskab var interesseret og snart var Ole Boskov’s nye band i gang med at lave plade i det store Werner studie.

”Pladeselskabet troede rigtig meget på det og ofrede rigtig mange penge på at lade os lave en rigtig god master-optagelse.”

En dag blev Ole Boskov kaldt op på pladeselskabet til møde hvor direktøren gav ham valget mellem at enten at opgive Dianetik, eller at opgive at udgive pladen.

”Det var et nemt valg. Jeg spurgte ham, om valget havde været det samme, hvis det havde været Chick Corea der sad der. Nå, men pyt. Nu stod jeg med et halvt masterbånd og uden pladeselskab. Så jeg besluttede at færdiggøre masteren for egen regning og udgive CD’en selv.”

Til færdiggørelsen fik Ole Boskov igen hjælp af Ivan Pedersen, der stillede sit eget studie til rådighed og hjalp med baggrundsvokaler. Snart var masterbåndet færdigt og Ole Boskov fik produceret 1.000 CD’er af ”Listen to the Wind.” Westcoast-musik i stil med Sko/Torp, der udkom med deres megahit i de samme uger.

”Det var en herlig fornemmelse, da fragtmanden kom med mine CD’er. Jeg flåede kassen op og famlede med folien på den første CD. Da den første eufori havde lagt sig, nå-ja, så var der 1.000 CD’er i min stue. Hvad nu?”

Fra at være anlagt til en stor udgivelse, blev ”Listen to the Wind” et hit i mindre størrelse, først blandt den nærmeste omgangskreds og siden i lidt videre kredse. Alligevel er det blevet til tre CD-udgivelser på Ole Boskovs eget label siden 1996. Hans plader er blevet spillet på radioer i Japan, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland, Spanien, Italien, Tyskland, Schweiz og USA. Ole Boskov havde et mindre hit i staten Pennsylvania med numret af samme navn fra hans første plade.

”Jeg have ingen erfaring, jeg havde faktisk ikke regnet med det. Så langt havde jeg ikke tænkt, jeg ville bare lave min plade. Så jeg måtte jo i gang med at ringe til radio, tv og pladebutikker og få min hjemmeside www.boskov.dk op at køre. Alle valg er ikke lige smertefrie.”

”Livet har en tendens til at udvikle sig henimod nogle valg, og så må man foretage de valg ud fra ens virkelige passion, lyst og ambition. Ikke ud fra det som omgivelserne ville syntes var godt, for … for så bliver man jo utilfreds.”

Med en søn i 2001 måtte Ole Boskov foretage nogle valg for mere end sig selv. Han valgte at prioritre, det han føler det handlede om nu. Familien, musikken og hans band, danseorkestret Cool Cats.

”Mit job er min musik og er det jeg lever af. Det er mest omkring weekenderne, jeg spiller og så har jeg hverdagen og aftnerne til at komponere og være sammen med venner og familie.”

”Man skal huske, hvorfor det var man startede på noget. Hvad var den først impuls, om man vil. For os var det fordi vi kunne lide at spille musik. Folk skal danse og være glade. Og så er det fedt at tjene penge. For andre er det måske, at de gerne vil spille for folk der sidder stille og lytter, men så skal man gøre sig det klart hvad det er man vil. Musik er kommunikation, og der er forskellige slags kommunikation…”


Ole Boskov har netop udgivet sin tredie CD, ”Songs in Black & White” og optræder flere gange om ugen med Cool Cats samt sine egne sange solo eller med band.

Skrevet i: Det sker!, Kulturstof

Større stigning i gåseleverpostej end narko på Roskilde Festival

22. maj 2012

Publikum til koncerten med Trentemøller på Orange Scene, Roskilde 2009. Foto: Thorsten Overgaard/Getty Images.

Der var større stigning i salget af gåseleverpostej på det års Roskilde Festival, end der var i salget af stoffer. Men det var ikke det billede, man fik, når man åbnede aviserne, der talte om voldtægter, stoffer, nøgenløb og ”urinsky”

Der er en markant forskel på at besøge Roskilde Festival og f.eks. Skanderborg Festival. For hvor Skanderborg Festival går amok i en alkoholrus om aftenen og natten, med musikken på Bøgescenen på en klar andenplads, har Roskilde Festival altid haft fokus på musikken. Sådan oplevede jeg det, da jeg i 2008 besøgte begge festivaler, og det billede blev bekræftet på Roskilde Festival 2009, trods et lidt skrabet musikudbud som følge af finanskrisen. Kigger man på de to festivalers budgetter, giver det ingen mening, for Skanderborg Festival bruger faktisk en procentvis større del af entreindtægterne på musik, end Roskilde Festival. Men i virkelighedens verden opleves Roskilde Festival som en musikfestival med visse bivirkninger, imens Skanderborg Festival opleves som en ordentlig kæp i øret, med levende musik til.

Nicle Cave & The Bad Seeds på Roskilde Festival 2009 med Nick Cave og den australske multi-instrumentalist Warren Ellis. Foto: Thorsten Overgaard/Getty Images

Inspireret af Woodstock

Den første Roskilde Festival så dagens lys i 1971 da to gymnasieelever lavede den første festival. De havde en del erfaring med gymnasiefester, før de kastede sig ud i den store Sound Festival, der – helt i ånden af Woodstock – var et totalt kaos rent organisationsmæssigt. Af samme grund ønskede de ikke at gentage projektet. Det gjorde til gengæld et par humanitære organisationer i Roskilde, der siden 1930’erne havde arrangeret byfester og den slags. Og dermed var Roskilde Festival traditionen i realiteten skabt, med en ambitiøs musikfestival, der som et biprodukt kunne støtte humanitære projekter gennem Roskilde Fonden.

Crowd Security hygger sig med publikum foran Orange Scene på Roskilde Festival 2009. Foto: Thorsten Overgaard/Getty Images

 

10-12 mio årligt i indirekte støtte til foreninger

Roskilde Festival er i sig selv ikke nogen pengemaskine, for selv om den gennem tiden har spyttet 100 mio i humanitære formål, ligger overskuddet i 2008 og 2009 på blot omkring en million om året, der udloddes til projekter med et social-pædagogisk sigte og rettet mod socialt belastede – f.eks. et hip-hop projekt i Gaza. Men de største beløb tjenes faktisk i boderne, der drives af KFUM og lignende foreninger, og som tjener i størrelsen 10-12 mio årligt til deres foreningsarbejder. ”Vi får 21% af overskud på al madhandel, og det er for 85% vedkommende foreninger, imens de sidste 15% er private, kommercielle forretninger. Vi så gerne at alle blev drevet af foreninger, men det er et stort arbejde og ikke helt uden risiko. Overskud af ølsalget, som Roskilde Festival selv står for, går i en kasse for sig som buffer til dårlige år. Resten af boderne med solbriller, t-shirts osv. betaler en afgift per meter bod,” fortæller Esben Danielsen, der er talsmand for Roskilde Festival. ”Vi havde et overskud til udlodning på 800.000 i 2008 og forventer ca. 1.000.000 i 2009, når regnskabet er gjort op. Foreningerne, der står for madboderne, tjente 10 mio ud af en omsætning på ca. 100 mio.” Det hører med til historien, at Roskilde Festival og Roskilde Fonden har 24 fastansatte året rundt til at planlægge or organisere den årlige festival.

Trentemøller på Orange Scene 2009. Fotos: Thorsten Overgaard/Getty Images.

 

Billetsalg er 90-95% af budgettet

Roskilde Festivalens egen omsætning på ca. 150 mio i 2009 består derfor primært af billetsalget til de 75.000 gæster, der besøgte festivalen i 2009.

Også Grace Jones var på Roskilde Festival 2009. Foto: Thorsten Overgaard/Getty Images

 

Alting 30% større og værre

Varhuschef Max Skov Hansen, der stod for driften af den midlertidige Kvickly på festivalpladsen, meldte om 30% større salg i 2009 end året før. Det var især kolde drikkevarer og frugt, der var ryk i, oplyste han. Men især salget af gåseleverpostej på dåse nåede nye uhørte højder. Det er ganske flot, idet antallet af gæster ’kun’ steg med 10% fra 68.000 i 2008 til en udsolgt festival med 75.000 besøgende i 2009. Roskilde Festivalens fortæller, at det var ventet at antallet af udenlandske gæster ville falde på grund af finanskrisen. Men at salget af danske billetter steg så kraftigt, har man absolut ingen forklaring på. Man kan gætte på vejret, fordi det allerede to-tre uger før festivalen var kendt, at det ville blive kanon. ”Men i realiteten har vi ikke nogen forklaring på det,” fortæller Esben Danielsen. Roskilde Festival havde i forvejen barberet 10 mio af driftsbudgettet for 2009 for at imødegå en forventet nedgang i indtægterne.

Midnat på Roskilde Festival. Foto: Thorsetn Overgaard/Getty Images

Vicepolitiinspektør Per Heide Sørensen hos Roskilde Politi sidder og kigger på sin skærm med tallene for årets Roskilde Festival imens han tager et par sug af plastickoppen med kaffe. Han har ikke rigtig noget der kan overgå salget af gåseleverpostej i sin kriminalstatistik. ”Vi havde 25% flere sager med beslaglagt narkotika, men selve mængden var den samme. Det er jo sådan at enhver besiddelse af narko, også til eget brug, er ulovligt. Det har det været i nogle år. Så hvor man tidligere godt måtte have til eget forbrug, er der ikke nogen undskyldninger,” fortæller Per Heide Sørensen. ”Så når solen skinner og folk sidder udenfor og ryger hash eller en joint, så bliver vi jo nødt til at slå ned på det. Så på den måde har vejret også noget med statistikken at gøre, for hvis det regner rigtigt meget, som i 2007, så sidder folk indenfor og ryger.”

At tage er stoffer farligt, asocialt og ulovligt. Stoffer giver en utilregnelig adfærd, der kan ødelægge festivaloplevelsen for andre. – Esben Danielsen, Roskilde Festival

Volbeat på Roskilde Festival 2009. Foto: Thorsten Overgaard/Getty Images

 

”Vi sælger hash”

Enkeltsagerne fylder meget i statistikkerne, fortæller Per Heide Sørensen. ”I år var der for eksempel syv svenskere, der havde skrevet ”hash til salg” på deres telt. Det var fem mand der måtte en tur på stationen og et par stykker af dem blev varetægtsfængslet så vi kunne undersøge deres forhold nærmere. Vi havde 15 anholdelser i år mod 10 sidste år, imens antallet af varetægtsfængslinger var 5 hvert år. Sidste år tog vi en enkelt sælger af joints, så det er derfor der blev beslaglagt 749 joints sidste år mod kun 87 i år. Der var også én sag sidste år der indbragte hovedparten af den 262 Estacy-tabletter, der blev beslaglagt. I 2009 blev der kun beslaglagt 51 tabletter, men til gengæld fangede vi én person med 188 LSD-tabletter lige i begyndelsen af festivalen.”

Sådan ser tallene ud for Roskilde Festival 2008 og 2009. Grafik: humanisten.org

 

Politiet går efter de store fisk

Politiet deltager ikke i Roskilde Festivalens kampagne mod stoffer, men udfører den politimæssige del af det: ”Vi følger meget med i tingene rundt omkring op til festivalen og under selve festivalen. Det er den måde vi støver forhandlere op, der er ved at frembringe lager til salg. Det er forhandlerne vi især slår ned på, for er der ingen varer, er der heller ikke så stort forbrug. Det er helt klart.” Generelt er Roskilde Festival ikke et drug-orgie i politiets optik: ” Jeg synes ikke stofferne har den store indflydelse. Folk forstår i nogen udtrækning at styre det. Men det er klart at især hash er en del af gadebilledet på Roskilde Festival. Jeg vil ikke anbefale 14-årige at tage på festival, men en gruppe på 17-18 år der tager af sted sammen er vel ok, hvis de lige sørger for at tage deres hensyn med ikke at rode sig ud i stoffer og den slags. Men samlet set må jeg sige, at Roskilde Festival er som en stor provinsby. København er meget værre om natten både hvad angår stoffer og voldsepisoder. Der kan man jo bare læse dørnrapporten,” siger Per Heide Sørensen.

 

Det koster det

Som nævnt er det ulovligt at besidde hash, så enhver undskyldning om at det er ”til eget forbrug” kommer man ikke langt med overfor festivalens uniformerede politi. Og det er uanset om man står med et gram hash, eller som en svensker i år med 188 LSD-tabletter ”til eget forbrug.” Man kan være sikker på at få stoffet konfiskeret uanset hvad, og oftest får man en kvittering for stoffet i form af en bøde, og på i øvrigt påregne at ens armbånd til festivalen bliver klippet. Er sagen lidt grovere, bliver man taget med på Roskilde Politistation og er dermed anholdt, hvilket indebærer at ens forhold bliver undersøgt nærmere. Det kan indebære husundersøgelser og den slags, så politiet kan finde ud af hvad de har med at gøre. Mener politiet at det kræver mere end de almindelige 24 timers anholdelse, kan de stille sagen for en dommer og varetægtsfængsle ud over de 24 timer. Det er især i sager om grovere kriminalitet, eller hvor der er tvivl om personens identitet. Der blev varetægtsfængsler 5 personer både i 2008 og 2009.

Med visse sikkerhedsforanstaltninger kan selv meget unge deltage på Roskilde Festival, som det fremgår. Foto: Thorsten Overgaard/Getty Images

 

Hash er ikke ok

Skønt hash, skunk, marihuana, joints o.l. i nogen grad synes accepteret på Roskilde Festival, er det ikke noget man bryder sig om hverken fra festivalens eller politiets side. Om det siger Esben Danielsen: ”Det er som om hash er acceptabelt, for det kræver ikke den store videnskab at se, at folk ryger det. Men det er ikke noget vi synes om. At tage er stoffer farligt, asocialt og ulovligt. Stoffer giver en utilregnelig adfærd, der kan ødelægge festivalople-velsen for andre.”

 

Stoffer er yt blandt kunstnerene

Til gengæld er stoffer i høj grad en saga blot backstage hos kunstnerne, fortæller Esben Danielsen: ”Vi vil overhovedet ikke set det, og det er min opfattelse at det er væk. Især hos de store navne er det blevet så meget forretning, at når de er her, er de på arbejde. Der er sket et stort skift i den slags, og de specielle krav vi kunne blive mødt med, er også væk, sammen med stofferne. De kan hverken holde til stofferne produktionsmæssigt eller forretningsmæssigt.”

 

Oplysningskampagner mod stoffer

Siden 2003 har Roskilde Festival, sammen med Sundhedsstyrelsen, lavet kampagnen ”Festivals Against Drugs” som en del af festivalen: ”Målgruppen er 16-24-årige med fokus på førstegangsdeltagere på Roskilde Festival,” fortæller Esben Danielsen. ”Det almindelige gå-i-byen-samfund er jo også her, så vi skal være proaktive imod en stigende brug af stoffer i det danske natteliv generelt.” ”Grundideen er den samme hvert år, men temaet og konen skifter. I 2009 har det gået på det underfundige med Morgenthaler tegneseriestriber og sort humor. Tanken er at det skal være indirekte kampagner, for taler vi med løftet pegefinger, opnår man ikke noget i målgruppen. Derudover bruger vi også Sundhedsstyrelsens folder Vi bruger Sundhedsstyrelsens folder ’Fakta om stoffer’.” http://stofinfo.sst.dk/Forsiden/Fakta_om_stoffer.aspx

”THINK” anti-drug kampagnen bød bl.a. på disse meterhøje bogstaver på Roskilde Festival 2006. Foto: Aldo Rios, Mexico.

 

Gæster anmelder gæster

”Noget nyt er at gæster kommer til vores security-folk eller til politiet og anmelder, hvis de har set noget. Det er nyt og fortæller mig, at holdningen går imod stoffer generelt. I samfundet er der en stigning i hårdere stoffer som kokain og LSD. Sådan er det ikke på Roskilde Festivalen. Vi klarer os generelt godt, sådan helt faktuelt, selv om mediernes fokus kan fremstille det lidt anderledes.”

 

Apatisk mediedækning

I 2009 var mediernes dækning i høj grad præget af en såkaldt ”urinsky” over Roskilde Festival, to voldtægter, billetsalget, pengene, stofferne og nøgenløbet. Men hvad siger Esben Danielsen til det, når det handler mest om musik og humanitære formål? ”Vi bliver jo bare lidt apatiske af at det er det, medierne især fokuserer på. De bliver skåret over en kam fra den mindste byfest til den største festival, og for vores vedkommende hænger man måske stadig fast i Woodstock-imaget. Jounalisterne har travlt med mange platforme på én gang, og så er det måske nemt at tage udgangspunkt i politiets døgnrapport, fordi der ikke er tid til research. Der er jo utallige historier på Roskilde, der aldrig bliver dyrket. Desværre.” Næste Roskilde Festival er 1.-4. Juli 2010.

 

Faktaboks

www.roskildefestival.dk

Foreningen Roskilde Festivals formål: At støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært og kulturelt arbejde. Foreningens arbejde er uafhængigt af partipolitik og har ingen geografiske grænser. Bl.a. Gasolin, Povl Dissing og Burnin Red Ivanhoe spillede på den første Roskilde Festival i 1971 hvor godt 10.000 gæster indløste billet til 30 kroner. Ekstra Bladet skrev med vanlig næse for fakta, at det nok blev den sidste Roskilde Festival. Men sådan gik det som bekendt ikke. Musikprogrammet forblev ambitiøst, og i et år som 1977 spillede en håndfuld af danmarkshistoriens siden “verdensberømte” navne på festivalen, herunder Bifrost, Troels Trier Band, Djurslandspillemændene, Jomfru Ane Band og Lone Kellermann.

Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Nanna Kreutmann/Rockphoto

Gennem tiden har nogle af musikhistoriens største navne gæstet festivalen, herunder mange imens de endnu var på vej op. Her er Roskilde Festival’ens egen oversigt over bands fra 1971-2009: 1971: Skin Alley, Grease Band m.fl. 1972: Kinks, Family, Shanana m.fl. 1973: Canned Heat, Fumble, Fairport Convention m.fl. 1974: Status Quo, Camel, Incredible String Band m.fl. 1975: Procol Harum, Focus, Ravi Shankar, Loudon Wainwright III m.fl. 1976: Weather Report, Dr. Hook, Baker-Gurwitz Army, Five Hand Reel, Alan Stivell, Steeleye Span m.fl. 1977: John Miles, Ian Gillan Band, Jack Bruce Band, Dr. Feelgood, The Chieftains m.fl. 1978: Bob Marley & The Wailers, Elvis Costello & The Attractions, Rory Gallagher, Dave Swarbrick m.fl. 1979: Talking Heads, Peter Tosh, Jeff Beck & Stanley Clarke, Tom Robinson Band, Link Wray & Billy Cross, Lindisfarne, Ralph McTell, Taj Mahal m.fl. 1980: Santana, Joan Armatrading, Steel Pulse, Dan Ar Bras, Brecker Brothers, Hannes Wader m.fl. 1981: UB40, Ian Dury & The Blockheads, Robert Palmer, Toots & The Maytals, Queen Ida & The Bon Temps Zydeco Band, Saga m.fl. 1982: U2, Mike Oldfield, Jackson Browne, Ideal, Osibisa, Rough Trade, Defunkt, La Bamboche m.fl. 1983: Simple Minds, 10 CC, Siouxsie & The Banshees, Southside Johnny & The Dukes, Marillion, Warren Zevon, Run Rig, Linton Kwesi Johnson & The Dennis Bowell Dub Band, King Sunny Adé & His African Beats, Andreas Vollenweider, Echo & The Bunnymen, Jaco Pastorius & The Word Of Mouth Band m.fl. 1984: Lou Reed, Killing Joke, Johnny Winter, New Order, Ina Deter Band, The Alarm, Téléphone, The Oyster Band, Paul Butterfield Blues Band, Tri Yann m.fl. 1985: The Cure, The Clash, Jason & The Scorchers, The Associates, Leonard Cohen, Youssou N’dour & Les Super Étoiles De Dakar, Billy Bragg, Luther Allison, Nina Hagen, Style Council, Indochine, Paul Young & The Royal Family, Ramones m.fl. 1986: Eric Clapton / Phil Collins, Elvis Costello & The Attractions, Metallica, Madness, BAP, The Waterboys, Feargal Sharkey, Lloyd Cole & The Commotions, Giant Sand, Billy Bragg, The Men They Couldn’t Hang, Kate & Anna McGarrigle, Big Country, Mezzoforte m.fl. 1987: Iggy Pop, Rickie Lee Jones, The Pretenders, Van Morrison, The Cult, The Mission, The Triffids, Curtis Mayfield, Europe, The Stranglers, Echo & The Bunnymen, Mory Kante, Flaming Lips, The Go-Betweens, Sonic Youth, That Petrol Emotion, Los Lobos, The Dream Syndicate, Robert Cray Band m.fl. 1988: Sting, Bryan Adams, Toto, Leonard Cohen, INXS, John Hiatt, Billy Bragg, The Church, The Pogues, Young Gods, New Model Army, Sugarcubes, The Jesus & Mary Chain, Soul Asylum, Rainmakers, Sly & Robbie & Rhythm Killers ’88, Georgia Satellites, Hothouse Flowers, 10,000 Maniacs. 1989: Joe Cocker, Elvis Costello, Suzanne Vega, Pixies, Tanita Tikaram, Jane Siberry, Jason & The Scorchers, My Bloody Valentine, Johnny Clegg & Savuka, Einstürzende Neubauten, Living Colour, Georgia Satellites, The Waterboys, Swans, Cowboy Junkies, Edie Brickell & New Bohemians, Stray Cats, Pere Ubu, The Sandmen, Disneyland After Dark. I alt ca. 100 bands. 1990: Bob Dylan, Midnight Oil, The Cure, Bryan Adams, Ry Cooder & David Lindley, Nick Cave & The Bad Seeds, The The, De La Soul, Faith No More, Galaxie 500, Salif Keita, Lenny Kravitz, Omar & The Howlers, The Orb, Paul Oakenfold, Soundgarden, They Might Be Giants, Ride. I alt ca. 100 bands. 1991: Paul Simon, Simple Minds, Billy Idol, Elvis Costello, Iron Maiden, Iggy Pop, Charlatans, Jesus Jones, Marianne Faithfull, Deee-Lite, Gang Starr, Danzig, Debbie Harry, Primus, Rembrandts. I alt ca. 110 bands. 1992: Nirvana, David Byrne, D:A:D, Extreme, Pearl Jam, Megadeath, Faith No More, Blur, Helmet, Screaming Trees, Teenage Fanclub, EMF, Primal Scream, Mercury Rev, Crowded House, The Pogues, Television. I alt ca. 110 bands. 1993: Neil Young & Booker T. & The M.G.’s, Anthrax, New Order, Midnight Oil, Velvet Underground, Ray Charles, Bad Religion, Kronos Quartet, The Levellers, Porno For Pyros, Sonic Youth, Sugar, Suicidal Tendencies, Afghan Whigs, The God Machine, Lemonheads, Spiritualized, Therapy?, 22-Pistepirkko. I alt ca. 125 bands. 1994: Aerosmith, Rage Against The Machine, Grant Lee Buffalo, Saint Etienne, Björk, Underworld, Tindersticks, Sepultura, Peter Gabriel, Paradise Lost, The Specials, The Boo Radleys, Rollins Band, George Clinton & The P-Funk All Stars, Stereolab, Radiohead, Elvis Costello & The Attractions, The Posies, ZZ Top, The Levellers, Accept. I alt ca. 125 bands. 1995: R.E.M., Bob Dylan, The Cure, Page & Plant, The Cranberries, Suede, Sinead O’Connor, Oasis, Van Halen, Blur, Offspring, P.J. Harvey, Jeff Buckley, Weezer, Tricky, The Cardigans, Shane MacGowan & The Popes, Bodycount & Ice T, Supergrass, The Prodigy, Paul Weller. I alt ca. 140 bands. 1996: Björk, David Bowie, Nick Cave & The Bad Seeds, Red Hot Chili Peppers, Patti Smith, Neil Young & Crazy Horse, The Cocteau Twins, Cypress Hill, D-A-D, Grant Lee Buffalo, Alanis Morissette, Pulp, Rage Against The Machine, Sepultura, Slayer, The Fall, The Flaming Lips, Massive Attack, Moby, Tindersticks, Tortoise, Type O Negative, Underworld. I alt ca.150 bands. 1997: Radiohead, David Byrne, Suede, Pet Shop Boys, Mötley Crüe, The Smashing Pumpkins, The Prodigy, Beck, Nick Cave & The Bad Seeds, Isaac Hayes, Supergrass, Stereolab, Ani Difranco, Daft Punk. I alt ca. 160 bands. 1998: The Beastie Boys, Black Sabbath, Bob Dylan, Garbage, Kraftwerk, Portishead, Tricky, Iggy Pop, Primal Scream, Pulp, Rammstein, Sonic Youth, Deftones, Dr. John, Nils, Tortoise, Natacha Atlas. I alt ca. 160 bands. 1999: Metallica, R.E.M., Suede, Blur, The Chemical Brothers, Marilyn Manson, Robbie Williams, Blondie, Faithless, Al Green, Manic Street Preachers, Mercury Rev, Ministry, Orbital, Placebo, The Residents, The Roots, Blonde Redhead, The Divine Comedy, Jello Biafra, Wilco, Transglobal Underground, Basement Jaxx, Coldcut, Death In Vegas. I alt ca. 170 bands. 2000: D-A-D, Iron Maiden, Willie Nelson & Family, Nine Inch Nails, Pearl Jam, Lou Reed, Flaming Lips, Youssou N’Dour, Thåstrøm, Travis, Gomez. I alt ca. 170 bands. 2001: Robbie Williams, Aqua, Beck, The Cure, Patti Smith, Nick Cave & The Bad Seeds, Bob Dylan, Neil Young & Crazy Horse, Basement Jaxx, Faithless, P.J. Harvey, George Thorogood, Manu Chao, Tool. I alt ca. 150 bands. 2002: Garbage, Black Rebel Motorcycle Club, Rammstein, Travis, New Order, White Stripes, Yeah Yeah Yeahs, The Chemical Brothers, Pet Shop Boys, Primal Scream. I alt ca. 150 bands. 2003: Blur, Metallica, Raveonettes, Sigur Rós, Björk, The Cardigans, Iron Maiden, Interpol, Daniel Johnston, Massive Attack, Material, Queens of the Stone Age, The Streets, Suicide. I alt ca. 160 bands. 2004: Korn, Pixies, Fatboy Slim, Morrissey, Wu-Tang Clan, Basement Jaxx, Franz Ferdinand, The Hives, Slipknot, Muse, Santana, Kings of Leon, Morbid Angel. I alt ca. 160 bands. 2005: Green Day, Black Sabbath, Foo Fighters, Duran Duran, Kent, Snoop Dogg, Brian Wilson, Audioslave, Ali Farka Touré, Carl Cox, Outlandish, Bikstok Røgsystem, Sonic Youth. I alt ca. 160 bands. 2006: Guns n’ Roses, Editors, Opeth, Happy Mondays, Kanye West, Ed Motta, The Strokes, Arctic Monkeys, Tool, Under Byen, Toumani Diabaté’s Symmetric Orchestra, Looptroop, Wolfmother, Roger Waters og Kaiser Chiefs. I alt ca. 170 bands. 2007: Beastie Boys, Arcade Fire, The Who, Trentemøller, The Killers, Nephew, The Congos, LCD Soundsystem, In Flames, Roky Erickson, Klaxons, Red Hot Chili Peppers og Björk. I alt ca. 175 bands. 2008: Radiohead, Jay-Z, Neil Young, Gnarls Barkley, Cat Power, Band of Horses, The Streets, My Bloody Valentive. I alt ca. 175 bands.

Skrevet i: Det sker!, Kulturstof

URI – Et religionernes FN på græsrodsplan

22. maj 2012

URI på spil: Koncert i Århus og København i september 2007 hvor små tusind mennesker fra forskellige religoner nød musik serveret af musikere fra lige så forskellige religioner. Koncerterne havde den sigende titel “Toner fra Himlen.” Foto: Thorsten Overgaardhttp://www.uri.org

 

Dialog og samarbejde mellem mennesker fra forskellige religioner en af de mest vitale former for fredsarbejde i dag og United Religions Initiative (URI) spiller her en vigtig rolle på verdensplan

De Forenede Religioners Initiativ

United Religions Initiative (forkortet URI), som på dansk naturligt kaldes De Forenede Religioners Initiativ, er et verdensomspændende netværk af samarbejdskredse i talrige lande, på alle kontinenter, og med deltagere fra alle de store verdensreligioner og mangfoldige forskellige spirituelle udtryksformer. Initiativtager var William Swing, der er amerikansk episkopal biskop i Californien, og anledningen var fejringen af FN’s 50 års jubilæum, hvor William Swing af FN-folk blev spurgt, om han kunne samle repræsentanter fra verdens religioner. Han opdagede, at der ikke fandtes et samlende forum, hvor mennesker fra forskellige religioner mødtes. Og i lyset af hvor mange krige der har deres rod i religiøse uenigheder, kom han til den konklusion at her var et stort, uudnyttet behov. Dette gav ham inspirationen til URI. Visionen var at skabe et forum for verdens religioner og spirituelle traditioner, der bestræber sig på at være, hvad FN forsøger at være for verdens nationer, dog her skabt på græsrodsniveau. Siden 11. september 2001 er dialogarbejdets dimension og akutte karakter blevet skærpet. Den tyske teolog Hans Küngs berømte ord er blevet helt centrale: ”Der bliver ikke fred mellem verdens nationer, før der bliver fred mellem verdens religioner. Og der bliver ikke fred mellem verdens religioner, før der skabes dialog mellem dem.” Det er i denne ånd at URI virker.

 

Et voksende globalt samfund

URI har mere end 30.000 medlemmer, der arbejder for at fremme interreligiøst samarbejde i alle tænkelige sammenhænge. Bevægelsen består af mennesker, der handler ud fra indre værdier og føler et ansvar for at skabe synlige forandringer og fremme brobygning, både på lokalt plan og på globalt niveau. URI udgøres af grupper af helt almindelige mennesker, som handler på vidt forskellige måder for at tjene det fælles formål. Kreativiteten kommer til udtryk gennem de eksisterende behov og i samklang med den fælles erklæring.

 

Samarbejdskredse

Rygraden i URI er de mange samarbejdskredse, som er selvorganiserende grupper, der er lokalt rodfæstede og globalt forbundne. Enhver gruppe, der forpligter sig til at arbejde for URIs erklæring, og som består af mindst syv personer, der repræsenterer mindst tre religioner, spirituelle udtryksformer eller indfødte traditioner, kan blive en samarbejdskreds. Samarbejdskredsene har suveræn frihed og kan organisere sig på alle måder efter behov, muligheder og ressourcer.

“Toner fra Himlen” koncert i Århus. Foto: Thorsten Overgaard

 

“Toner fra Himlen”

En koncert i Vor Frue Kirke (Den Katolske Kirke) i Århus blev således rammen om den første koncert i URI. URI”s præsident fra Belgien benyttede lejlighden til at komme forbi til koncerten og for at deltage i det lokale URI-møde dagen efter. Og det var nok alle bestræbelserne værd. Bænket i kirken var 300-400 tilhørere, der alle havde religiøsitet til fælles og som denne aften kunne dele en åndelig, æstetisk og kunstnerisk oplevelse, der opsummerede URI”s mål om samklang og fred.

Christine Astrupgaard synger til “Toner fra Himlen” koncerten i Århus. Foto: Thorsten Overgaard

 


Mere om URI

URI også i Danmark

Lørdag den 11. september 2004 mødtes 20 personer fra 12 forskellige spirituelle traditioner og religioner i Teosofisk Forening i Århus for at etablere en århusiansk samarbejdskreds indenfor De Forenede Religioners Initiativ. En tilsvarende samarbejdskreds stiftedes fredag den 24. september i København.

URI”s internationale hjemmeside

www.uri.org

URI”s danske hjemmeside

www.uridanmark.dk

Jane Winther, Brian Hayashi og samt kor benyttede koncerten til at give nogle numre fra den nye CD. URI”s europæiske præsident, Patrick Hanjoul ser til fra tilskuerrækken. Foto: Thorsten Overgaard

Skrevet i: Kulturstof

  • « Forrige side
  • 1
  • 2

Seneste artikler

  • Alt for mange lever for usundt. Hvordan bliver danskerne sundere?
  • Daniel får lidt over 1.100,- kr. i timen for sit job og er booket de næste 8 måneder
  • Sådan skaber du kontakt med mundbind: Brug blikket og smil med dine øjne!
  • Livet som skakspil – hvordan spillede Warren Buffet det?
  • Psykiatriens placebo

Populære tags

#tatovering #danielpaarup børn forenede nationer menneskerettigheder mundbind psykiatri stoffer stofmisbrug sundhed unge venskab værdier

Artikel kategorier

  • Besøg
  • Blog
  • Det sker!
  • Kulturstof
  • Sundhed
  • Verden rundt!

Fra arkivet

Alt for mange lever for usundt. Hvordan bliver danskerne sundere?

Alle mennesker har ret til sundhed og et mål alle mennesker i alle kulturer stræber efter
Når vi snakker sundhed er det meget mere end medicin og vaccinationer, som lige nu er meget ’hot’ i medierne. Det gælder også de mest basale og livsnødvendige sundhedsfaktorer som søvn, motion, rent vand, sund mad og vitaminer/mineraler.

35 år og endelig i live

Lederen af behandlingscentret Narconon fortæller her en meget personlig beretning om et liv som hård stofmisbruger – og hvordan han kom ud af det 35 år og endelig i live… ja, det kan måske lyde lidt langt ude i hampen, men ikke desto mindre er det faktisk hvad der skete. Lad mig give lidt baggrundshistorie […]

Børn proppes ukritisk med medicin

Børns og unges medicinforbrug stiger. Næsten ingen medicin er testet på børn, selvom medicin kan have en helt anden effekt på børn end på voksne Forbruget af medicin mod hovedpine, søvnbesvær, tristhed og stress er fordoblet blandt de 11-15 årige fra 1988 til 2006, viser en undersøgelse lavet af forskere på Københavns Universitet. Det skriver […]

URI – Et religionernes FN på græsrodsplan

  Dialog og samarbejde mellem mennesker fra forskellige religioner en af de mest vitale former for fredsarbejde i dag og United Religions Initiative (URI) spiller her en vigtig rolle på verdensplan De Forenede Religioners Initiativ United Religions Initiative (forkortet URI), som på dansk naturligt kaldes De Forenede Religioners Initiativ, er et verdensomspændende netværk af samarbejdskredse […]

OM HUMANISTEN

Vores idé med denne hjemmeside er at støtte de gode tiltag i samfundet med artikler, interviews og henvisninger

Kategorier

  • Besøg
  • Blog
  • Det sker!
  • Kulturstof
  • Sundhed
  • Verden rundt!

SENESTE ARTIKLER

  • Alt for mange lever for usundt. Hvordan bliver danskerne sundere?
  • Daniel får lidt over 1.100,- kr. i timen for sit job og er booket de næste 8 måneder
  • Sådan skaber du kontakt med mundbind: Brug blikket og smil med dine øjne!

Find mere

  • ANNONCERING
  • Kontakt
  • Om foreningen
  • Webinarer

SØG

Copyright © 2021 Den Humanitære Støtteforening. Alle rettigheder forbeholdt.