Den Gamle By: Manden kommer hjem til middag

<blockquote>Det Levende Museum i Den Gamle By er skuespillere, der i levende live udlever de aktuelle tidsperioder, ikl&aelig;dt periodernes t&oslash;j og &ndash; bortset fra lidt elektricitet og rindende vand &ndash; lever og arbejder i tidstypiske rammer, der kan v&aelig;re 1864, 1910 eller en hvilket som helst andet forhistorisk periode.</blockquote> <p>I Havbogade 3 kan man m&oslash;de Fyrb&oslash;derfrue M&oslash;ller hvis mand arbejder p&aring; jernbanen og kommer hjem til middag hver dag. &rdquo;N&aring;r folk sp&oslash;rger, s&aring; kommer han hjem til middag, og n&aring;r de s&aring; sp&oslash;rger igen, s&aring; har han lige v&aelig;ret her,&rdquo; fort&aelig;ller Fyrb&oslash;derfrue M&oslash;ller, for i virkeligheden eksisterer han m&aring;ske slet ikke. Men det er en del af rammen for Det Levende Museum, ligesom at Hr. M&oslash;ller kommer hjem til aftensmad: &rdquo;Og s&aring; lukker vi for bes&oslash;gende, for s&aring; er vi private, ligesom f&oslash;rste sal hvor vi sover er privat.&rdquo; &rdquo;Men bor I her?&rdquo; sp&oslash;rger folk nogle gange. &rdquo;Ja, i 1910.&rdquo; <img src="images/43_L2092140_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Skoleb&oslash;rn i rollen som skoleb&oslash;rn. Her 3C fra Rosenvangsskolen. Foto: Thorsten Overgaard</p> <p>Det er det levende museum, og det er s&aring; autentisk som det kan blive n&aring;r man har parkeret bilen udenfor Den Gamle By og m&aring;ske sat mobiltelefonen p&aring; lydl&oslash;s. Huset i Havbogade 3 er ogs&aring; hjemsted for et projekt hvor sm&aring; grupper af demente &aelig;ldre f&aring;r en oplevelse og pludselig kan huske mange ting . &rdquo;De kan jo sagtens bruge en kaffekv&aelig;rn fra dengang, og st&oslash;bejernskomfuret kan de ogs&aring; betjene. Det ligger i rygraden, lige pludseligt. Der sker de mest forunderlige positive &aelig;ndringer hos demente, der pludselig er i hjemlige rammer og kan fort&aelig;lle os ting, vi ikke vidste om dengang. De kan bidrage.&rdquo; <img src="images/43_L2092179_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Foto: Thorsten Overgaard</p> <p>Skoleb&oslash;rn har ogs&aring; gl&aelig;de af Den Gamle By og Det Levende Museum. Ikke s&aring; f&aring; skoleklasser har v&aelig;ret p&aring; bes&oslash;g og er blevet ikl&aelig;dt tidsperiodens mange lag t&oslash;j, er blevet placeret og behandlet i skolen efter familiens stand (som er aftalt p&aring; forh&aring;nd til lejligheden; b&oslash;rnene er nemlig ogs&aring; tildelt roller), er blevet h&oslash;rt i sangtekster og truet med spanskr&oslash;r, hvis det var. <img src="images/43_L1450406_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Foto: Thorsten Overgaard</p> <h2>Det Levende Museum 1864:</h2> <p>Der k&aelig;mpes bravt mod tyskerne under den 2. Slesvigske Krig (1. februar &ndash; 20. juli 1964), men skoleb&oslash;rnene passer deres skole her i &Aring;rhus. Ikl&aelig;dt de mange lag t&oslash;j fra tidsperioden, er det 3C fra Rosenvangsskolen, der for nogle timer er indtr&aring;dt i rollerne som skoleelever. Det er p&aring; forh&aring;nd bestemt, hvilke familier de tilh&oslash;rer, s&aring; de fine har det bedste t&oslash;j p&aring; og sidder forrest i klassen. Det kan heller ikke undre, at det er et barn fra fattigg&aring;rden, der st&aring;r i skammekrogen. <img src="images/43_L2092207_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Foto: Thorsten Overgaard</p> <p>Eleverne skal p&aring; en kort tur gennem Den Gamle By hvor de skal se Kerteminde Skole s&aring; de kan f&aring; et indtryk af en lille landsbyskole. Men undervejs m&aring; pigerne neje og bukke og drengene l&oslash;fte p&aring; kasketten, n&aring;r de m&oslash;der en voksen p&aring; gaden. Spanskr&oslash;ret kommer n&aelig;sten i brug da b&oslash;rnene senere skal terpe salmer, men l&aelig;rerinden glemmer det, da pr&aelig;sten til alles overraskelse kommer p&aring; uventet bes&oslash;g for at h&oslash;re b&oslash;rnene. Undervisningsniveauet er en sag for byens pr&aelig;st, der i dag roser b&oslash;rnene, og i forbifarten orienterer om at b&oslash;rnene g&oslash;r bedst i at lade som om de ikke ser tyskerne i gaderne og ikke tale til dem. &rdquo;Lad som om I ikke forst&aring;r tysk, hvis I bliver tiltalt, det er sikrest,&rdquo; indsk&aelig;rper pr&aelig;sten og fort&aelig;ller at man i nat har afmonteret hjulene p&aring; alle jernbanetog og gemt dem sikkert i Randers, s&aring; den fremrykkende h&aelig;r ikke kan bruge togene. <img src="images/43_L1450497_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Pr&aelig;sten p&aring; bes&oslash;g i klassen. Foto: Thorsten Overgaard</p> <p><img src="images/43_L2092410_CROP_GIFT_7922.jpg" /></p> <p>Derfor hedder det S&oslash;nderjysk kaffebord. Foto: Thorsten Overgaard</p> <h2>1910: S&oslash;nderjysk kaffebord i Als</h2> <p>hvor L&aelig;rerinde Fr&oslash;ken Ludvigsen (tv) er hjemvendt fra Aabenraa og beretter nyt til Fyrb&oslash;derfrue M&oslash;ller og Boghandlerfrue Johansen om kvindernes emancipering (frig&oslash;relse og ligestilling der bl.a. resulterede i kvinders stemmeret i 1924). P&aring; grund af tyskernes belejring m&aring; der kun undervises i tysk i skolerne i det s&oslash;nderjyske, men L&aelig;rerinde Fr&oslash;ken Ludvigsen underviser privat de bedre stillede familiers b&oslash;rn i dansk sprog, historie og sang. Det er ikke udtrykkeligt forbudt at synge danske sange, men de m&aring; ikke h&oslash;res i det offentlige rum, ligesom det er forbudt at forsamles i gaderne i grupper og tale sammen. Deri ligger forklaringen p&aring; det s&oslash;nderjyske kaffebord som dette, hvor man ud over at nyde Fru M&oslash;llers j&oslash;dekager bagt i det nymodens st&oslash;bejernskomfur, diskuterer hverdagen og fremtidsudsigterne for Danmark. En tyskfjendtlig forsamling der m&oslash;des, men under helt lovlige private former &ndash; og slutter hyggen med sdanske sange fra h&oslash;jskolesangbogen. Kaffebordene vandt, kan man sige. I hvert fald trak tyskerne sig tilbage i 1920. <img src="images/43_article.jpg" /></p> <p>Foto: Thorsten Overgaard</p> <p><img src="images/43_L2092421_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Fyrb&oslash;derfrue Ellen Johanne M&oslash;ller, ca. 1910. Foto: Thorsten Overgaard</p> <h2>Hvad t&aelig;nker hun?</h2> <p>&rdquo;Jeg g&aring;r og t&aelig;nker p&aring;, at min tante som l&aelig;rerinde er en selvst&aelig;ndige kvinde imens jeg passer huset. Hun er den frigjorte, men har ofret familien for det, for som l&aelig;rerinde kan hun jo ikke v&aelig;re gift. Hun kan ikke finde ud af at passe hus eller lave mad, men f&aring;r kost og logi som privatl&aelig;rerinde hos de familier hvor hun underviser. Alene og selvst&aelig;ndig, ja, imens jeg har familien. Det t&aelig;nker jeg lidt p&aring;.&rdquo; &rdquo;Jeg deltager vi ogs&aring; i en del foreningsarbejde her p&aring; Als hvor vi dansksindede finder sammen og fors&oslash;ger at se hvordan vi kan overleve disse tider med tysk bes&aelig;ttelse. Tyskerne er begyndt at opk&oslash;be danske ejendomme og danskere fra l&aelig;ngere oppe i Danmark tillades ikke l&aelig;ngere at rejse til tyskland som vi jo nu er en del af. Min datteren g&aring;r p&aring; Uldum H&oslash;jskole, og det er sp&aelig;ndende om hun f&aring;r lov til at rejse tilbage til Als. Min &aelig;ldste s&oslash;n er i l&aelig;re som t&oslash;mrer og overvejer at rejse til Amerika for at undg&aring; at aftjene de tre &aring;rs v&aelig;rnepligt i Tyskland. Han er 21, s&aring; det er ved at v&aelig;re den tid.&rdquo; &rdquo;Ja, jeg bruger meget tid p&aring; familie og hus, ogs&aring; med at bes&oslash;ge tanter og onkler i omegnen. Jeg har en vaskekone der kommer og hj&aelig;lper en gang om m&aring;neden, n&aring;r der er storvask, men ellers passer jeg selv det hele. Ovnene skal passes og der skal laves mad. Jeg t&aelig;nker om jeg skal bage i dag, n&aring;r jeg alligevel skal sylte og stege. Men jeg har ogs&aring; fire elever til klaverundervisning her i eftermiddag. Det er s&aring;m&aelig;nd det, jeg g&aring;r og t&aelig;nker p&aring; lige nu.&rdquo; &ndash; Fyrb&oslash;derfrue Ellen Johanne M&oslash;ller <img src="images/43_L2093048_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Foto: Thorsten Overgaard</p> <h2>1840:</h2> <p>I Vestergade i &Aring;rhus spinder skomagermadamme Caroline Lynge uld i bygningens ene rum. Det er der familien sover, spiser og lever, imens det andet rum er hvor fatter har sit skomagerv&aelig;rksted og laver st&oslash;vler, damesko og reparationer. Det er nu ikke s&aring; trangt som det lyder, for nu da b&oslash;rneflokken p&aring; syv er flyttet hjemmefra, har hun og fatter dobbeltsengen i hj&oslash;rnet af stuen for sig selv og skal ikke s&aelig;tte de mange ekstra sengepladser op i stuen hver nat. At hun er en mutter, kommer sig af at de fine er fruer og middelklassen er madammer. Hun passer huset, strikker til familien og b&oslash;rneb&oslash;rn, laver mad og fodrer br&aelig;ndeovnen. Oprindeligt boede der to familier i huset, men under finanskrisen i 1813 flyttede den anden familie, fordi de ikke havde r&aring;d. Men familien Lynge havde sparet op, s&aring; fatter kunne etablere v&aelig;rksted i den anden families stue. <img src="images/43_L2093087_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>Skomagermadamme Caroline Lynge. Foto: Thorsten Overgaard</p> <h2>Hvad t&aelig;nker hun p&aring;?</h2> <p>Jeg sidder s&aring;m&aelig;nd og t&aelig;nker p&aring;, at jeg har fire d&oslash;tre og tre drenge, der alle er levende. Ikke som kongen, der jo kun fik to levende piger ud af fem f&oslash;dte b&oslash;rn og derfor m&aring; finde en ny kone. Mine er alle flyttet hjemmefra nu, men er i skomagerbranchen. To af s&oslash;nnerne er p&aring; valsen, som man skal, hvor de rejser tre &aring;r og en dag for at blive f&aelig;rdig udl&aelig;rte skomagere. En s&oslash;n er i Frankfurt, en anden i Israel &ndash; han er lidt religi&oslash;st anlagt, s&aring; han ville gerne se stedet. Der er mange, der sp&oslash;rger hvorfor jeg ikke har et gadespejl, n&aring;r jeg nu sidder s&aring; meget p&aring; mit lille podie og kan kigge ud af vinduet. Men jeg har skam en fin udsigt, og fatter har aldrig f&aring;et k&oslash;bt et nyt gadespejl, siden han kom til at g&aring; ind i det andet, da han kom &ndash; skal vi sige lidt &ndash; beruset hjem en sen nat. H. C. Andersen h&oslash;rer vi om p&aring; markeder og rundt omkring. Jeg kender ham ikke, men jeg kender da hans mor og faren var jo skomagermester ogs&aring; &ndash; men dog ikke med i lauget (fagforeningen, red.). S&aring; da han drog med Napoleon i krig, gik det jo s&aring;dan at han fik influenza og d&oslash;de af det. Men n&aring;r man ikke er med i lauget, m&aring;tte enken klare sig selv som vaskekone. Jeg ved, at da H. C. Andersen var 10 &aring;r, fik hun den ide at han kunne tjene en skilling ved at spinde uld. Han har jo en nydelig lys stemme, s&aring; den f&oslash;rste dag kunne han synge for de andre, imens de spandt uld. Men da det s&aring; blev en andens tur til at synge n&aelig;ste dag, blev H. C. Andersen s&aring; forf&aelig;rdet over deres sjofle sange, at han l&oslash;b hjem til sin mor. S&aring; m&aring;tte han arbejde derhjemme. Jeg tror han blev lidt overbeskyttet. Men han er vist dygtig. &ndash; Skomagermadamme Caroline Lynge <img src="images/43_L2093097_CROP_GIFT_792w.jpg" /></p> <p>1864 i K&oslash;bmandsg&aring;rden: Emilie p&aring; 14 &aring;r arbejder i k&oslash;kkenet. Det var normalt, at n&aring;r b&oslash;rn blev konfirmeret, tr&aring;dte de ind i de voksnes r&aelig;kker og flyttede hjemmefra. Ofte arbejdede unge piger i huset i et &aring;r ad gangen, hvorefter det var skiftedag og de kom et nyt sted hen. Foto: Thorsten Overgaard</p> <h2>Hvad t&aelig;nker hun p&aring;?</h2> <p>&rdquo;Jeg t&aelig;nker p&aring; at det er meget anderledes at v&aelig;re kommet i huset her p&aring; den store k&oslash;bmandsg&aring;rd, end derhjemme i Hadsten. Her er masser af mennesker hele tiden og det dufter altid af sp&aelig;ndende varer. Jeg er heldig at mit f&oslash;rste sted i huset er s&aring; velhavende og sp&aelig;ndende &ndash; jeg h&aring;ber at jeg kan bliver her mere end et &aring;r. En pige som jeg kan n&aelig;sten ikke f&aring; en bedre start end s&aring;dan et stort k&oslash;kken i en s&aring; velanset familie hvor vi tilmed f&aring;r k&oslash;d og det fineste br&oslash;d hver dag. Jeg har ogs&aring; mit eget kammer sammen med de andre piger ovenp&aring;. Andre steder sover pigen p&aring; gulvet i k&oslash;kkenet.&rdquo; &rdquo;Stemningen i huset er noget trykket for tiden, fordi den &aelig;ldste s&oslash;n p&aring; 18 er faldet i Dybb&oslash;l og ligger lit de parade i stuen ved siden af butikken. Heldigvis er kisten lukket og hans soldaterhat og sv&aelig;rd ligger ovenp&aring; (der er nogen der siger, hans mave er spr&aelig;ngt v&aelig;k). Fruen i huset tager imod folk fra byen og byder dem englekage, cigar og et b&aelig;ger vin n&aring;r de kommer for at kondolere. K&oslash;bmanden er en travl mand der flyver og farer i byen og p&aring; havnen hver dag n&aring;r han ikke sidder i sit kontor og tinger med kunder og rejsende. Men selv om jeg ikke kender ham s&aring; godt, virker han lidt rystet over at hans &aelig;ldste s&oslash;n er d&oslash;d. Han skulle jo overtage forretningen engang og der er fire d&oslash;tre og ingen s&oslash;nner.&rdquo; &rdquo;Jeg spekulerer ogs&aring; lidt over min egen fremtid selv om der er lang tid til jeg skal stifte familie. Peter er ogs&aring; er fra Hadsten og er i l&aelig;re som t&oslash;mrer i Vestergade. Han kommer forbi n&aring;r han kan finde en anledning (det er lidt kejtet) men han er s&oslash;d og har smukke &oslash;jne. Han er f&aelig;rdigudl&aelig;rt om seks &aring;r. Det er det jeg t&aelig;nker, der er god tid til jeg skal stifte mit eget hjem &ndash; seks-otte &aring;r m&aring;ske &ndash; og der er mange sp&aelig;ndende mennesker i s&aring;dan en stor by. Krigen l&aelig;gger en d&aelig;mpe p&aring; det hele, og der er mange der er bekymrede for fremtiden. Det er det jeg ogs&aring; kan lide ved k&oslash;bmandsg&aring;rden, for k&oslash;bmanden er optimist og lader sig ikke m&aelig;rke med krigen. Han mener den lige pludselig er ovre, og s&aring; er vi tilbage til normale tilstande. Hjemme i Hadsten var krigen ogs&aring; mere p&aring; afstand end her i &Aring;rhus.&rdquo; &rdquo;N&aring;r jeg er f&aelig;rdig med at g&oslash;re k&oslash;kkenet rent, skal jeg op i k&oslash;kkenhaven bagved og arbejde. Jeg ved at Peter kan se mig ovre fra Vestergade, og s&aring; finder han sikkert p&aring; en m&aelig;rkelig grund til at komme over. Jeg tror jeg vil give ham et par radiser, det har k&oslash;bmanden ikke noget imod.&rdquo; -Emilie p&aring; 14 &aring;r</p> <blockquote>Den Gamle By</blockquote> <h2>Credits:</h2> <p>Skoleklasse: 3C Rosenvangsskolen. L&aelig;rerinde: Pia Hessner. Fyrb&oslash;derfrue M&oslash;ller: Pia Hessner. Fr&oslash;ken L&aelig;rerinde Ludvigsen: Birgitta Fuglsang. Boghandlerfrue Johansen: Else Johansen. Skomagermadamme Lynge: Ingrid Dal. Ung pige i huset: Emilie Larsen.</p> <h2>Hjemmeside</h2> <p><a href=" http://www.dengamleby.dk ">www.dengamleby.dk</a></p>