René Steffensen underviser eleverne enkeltvis eller op til tre ad gangen. Foto: Thorsten Overgaard/WireImage.com

FEGU-miraklet

Ofte på få måneder formår Foreningen for Effektiv Grunduddannelse at hjælpe problem-eleverne tilbage på sporet.

Hvad er hemmeligheden?

Hvis man er rigtig stille, kan man næsten høre friværdien vokse i den hvidmalede lejlighed med sprosse-vinduer i Hellerup. Som en slags udtryk for optimismen, der hersker. I lejligheden underviser René Steffensen elever enkeltvis eller i små hold med to eller tre elever. Stedet udstråler en optimisme, der tangerer det barnlige optimistiske sind. Som humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve. Og som derfor gør det alligevel.

En dag...

Det anderledes ved arbejdet i denne lejlighed er, at den frekventeres af elever, hvoraf mange har indset, at de ikke kan. Men som bliver mødt med en optimisme, så når de går derfra, håber de, at de måske kan komme til at læse, regne, skrive en dag...

”Når der kommer en ny elev ind, så véd jeg bare, at jeg kan lære ham det,” stråler René Steffensen. ”Der er knyttet nogle helt specielle egenskaber til liv, og man kan meget mere, end man selv tror. Det betyder meget, at vi ser eleven som en duelig person – en, der har et lige så stort potentiale i sig, som en hvilken som helst anden person.”

Uddannet skolelærer

René Steffensen har drevet FEGU-skolen i Hellerup i en årrække. Han er uddannet

skolelærer med en overbygning som læsepædagog på kursus under universitetet samt som FEGU-lærer. ”Når jeg ser den typiske elev, der kommer her, ser jeg en elev fyldt med nederlag, falske oplysninger og forvirrede ideer – og så ved jeg, hvilken jungle jeg står overfor. Så er det bare at rydde op.”

Der findes 22 FEGU-skoler i Danmark, der hver især har specialiseret sig i at hjælpe skoleelever – men også voksne – med at indhente det forsømte i fag som dansk, sprog og matematik.

”Den sikkerhed, som jeg har, forplanter sig til eleven før eller siden i forløbet,” forklarer René Steffensen. ”Fordi jeg har set det ske så mange gange – at eleverne lykkes – ved jeg, at det vil ske også denne gang. Jeg har ikke nogen ideer eller tanker om, at det ikke skulle kunne lade sig gøre.”

”Barrierer til studie”

Grundkernen i arbejdet er de såkaldte ”barrierer til studie,” som L. Ron Hubbard efter grundige iagttagelser fandt, var tre helt specifikke problematikker i indlæring, hvorefter han udarbejdede ”studiemetoden”, som er en måde at studere på, som børn ideelt set burde lære fra 1. klasse.

”Eleverne skal jo bringes op til et niveau, hvor de kan bruge en ordbog. Så de bliver selvkørende fra første klasse i at slå ord op og forstå tingene, og så i øvrigt ved, hvad studie-barriererne er, så de undgår at falde i. Men nogle af de elever, jeg har her, er dem, der er faldet i på et tidspunkt i skolen. Dem som bliver kaldt ordblinde, DAMP/ADHD-børn, og så de elever, der har meget svært ved at bruge – og især høre – bogstavlydene, dem skal der arbejdes ekstra med. Andre skal bare have et mindre skub.”

Nederlagenes holdeplads

”Der er i praksis ikke nogen forskel på de såkaldte DAMP/ADHD-børn, jeg har haft, og de elever, jeg i øvrigt har. De første er generelt præget af en følelse af, at ’det kan man bare ikke lære’. At de tror, der er en grænse, de ikke kan overskride. De har lidt nederlag og har fået det udtrykkeligt fortalt eller demonstreret. Det er stort set fuldstændig samme metode, du bruger med alle: Du fylder hullerne op fra neden og fylder op hele vejen op gennem klassetrinnene til de har nået deres trin og er mindst lige så dygtige som deres jævnaldrende. Der er jo reelt ikke noget problem med barnet. De fleste er kvikke, behagelige personer, der nemt kan motiveres til at hjælpe sig selv ved at gå på FEGU. Boglige nederlag og misforståelser i et fag har gjort dem temmelig nedtrykte, og har startet en negativ spiral med ‘jeg kan ikke.’ Når den er vendt, blomstrer børnene op, og deres selvtillid forøges meget.”

”En meget ens attitude der findes hos næsten alle eleverne i en klassesituation, er en ’eleverne mod læreren’ attitude. I FEGU undervises eleverne ofte én ad gangen, så de finder hurtigt ud af, at man er på samme side. Fordi her er det individuel kommunikation, som bare ikke kan lade sig gøre, hvis man som lærer står over for 16 elever og skal kommunikere til alle 16 på én gang.”

Ingen samlebånds-undervisning

De fleste elever gennemgår en serie læsekurser, hvoraf det første starter med de lydrette ord, altså de der siges, som de staves. Men er der huller i forståelsen af de enkelte bogstaver i alfabetet, starter man derfra. En af hemmelighederne hos FEGU er tilsyneladende, at eleven først går videre til et sværere trin, når han har 100% fat i det, han var i gang med. Altså rendyrket individuel undervisning, i modsætning til det nogle har kaldt ’industri-undervisning’ eller ’samlebånds-undervisning’ med 45 minutter om én ting, så 45 minutter om noget andet.

”Jeg så helst, at børn fra første klasse lærte at studere efter studiemetoden. Eller lærte det her på FEGU. Men oftest kommer de først ind på denne ’uddannelsesmæssige skadestue’, når skaden er sket, og de ikke kan læse, ikke kan regne osv. Men jeg ville hellere, at de tog et studiekursus, så de lærte at studere. Altså gør-det-selv førstehjælp, så problemet ikke opstår. Det er jo ganske hårdt for et barn at lide det nederlag ikke at kunne.”

En metode, der virker

”L. Ron Hubbard har lavet en metode, der virker. Når du bliver uddannet som lærer, og det ved jeg, fordi jeg selv er blevet det, så får du en masse informationer, men jeg blev ikke ordentligt uddannet i læsning, eller hvordan man studerer. Der er ikke en dygtig lærer, der er notorisk god til at få børn til at lære at læse, som du bliver sendt i praktik hos, før du kommer ud. Når du forlader seminariet, har du lært mange pædagogiske metoder og synspunkter, og så står du foran din klasse og skal starte forfra med at opfinde hjulet og sammenstykke din egen læseundervisning. I den sammenhæng er L. Ron Hubbard en succesfuld person, du kan lære fra, hvordan man gør. Han er en mentor for mig som lærer.”